Svenske naboer sender danskere ud af turnering
Der er nu kun ét dansk mandskab tilbage i Spring Sweet Spring 2, efter Lyngby Vikings onsdag formiddag blev slået ud i swiss-runden.
Her mødte de svenske GamerLegion, og da begge hold havde to nederlag i baggagen, ville det tabende hold ryge ud af turneringen.
Kampen begyndte på Inferno, og her var Lyngby Vikings stærkest. Næste map, Vertigo, var Lyngby's pick, og her skulle der tre gange overtid til, før GamerLegion tog mapsejren 25-22.
Det skulle derfor afgøres på Nuke, og om overtiden havde gjort Lyngby-spillerne trætte, eller om GamerLegion bare var blevet rigtig varme, vides ikke, men i hvert fald tog de både mappet og den samlede sejr.
Dermed er Lyngby Vikings ude af Spring Sweet Spring 2, og det er op til Copenhagen Flames at forsvare de rød-hvide farver.
Nordavind med mertz og TENZKI i startfemmeren blev også slået ud af turneringen onsdag morgen, da de tabte til finske KOVA.