
Danske mandskaber jagter tur til Malta
I starten af november måned sidste år, vandt The MongolZ Thunderpick World Championship 2024 med en finalesejr i Berlin over HEROIC.
Årets udgave af Thunderpick World Championship afholdes fra den 15. til den 19. oktober på Malta. Her skal i alt otte hold dyste om en samlet præmiepulje på 5,6 millioner kroner, hvoraf de 3,6 millioner går til vinderen.
Vejen til Thunderpick World Championship på Malta, i midten af oktober, er dog stadig lang og kringlet, hvis man vel at mærke ikke er blandt de fire inviterede hold. Det er altså kun halvdelen af de deltagende hold, der inviteres via Valves rangliste. Her er det Valves globale rangliste fra august måned, der kommer til at gøre sig gældende.
De sidste fire deltagende hold skal findes via en lukket kvalifikation, der afvikles online på europæiske servere fra den 9. til den 11. september. Den lukkede kvalifikation kommer til at bestå af 16 hold, hvoraf de 10 af holdene bliver inviteret via Valves rangliste, ligeledes gennem den opdaterede rangliste fra august.
De sidste seks pladser i den lukkede kvalifikation skal findes via regionale Thunderpick Series-turneringer i Europa, Nordamerika og Sydamerika. To hold går videre fra hver af de tre regioner.
Vejen til den lukkede kvalifikation
Den første af de to europæiske Thunderpick-turneringer, Thunderpick World Championship 2025: European Series 1, starter allerede på mandag. Det er den første af i alt seks regionale turneringer - med to turneringer i hver af de tre regioner.
Fredag annoncerede Thunderpick hvilke 24 hold, der skal dyste om en plads videre til den lukkede kvalifikation via turneringen European Series 1. Blandt de deltagende hold er de danske mandskaber, ECSTATIC og Sashi, der begge deltager i gruppespillet, samt OG, som træder ind i slutspillet.
blameFs fnatic, gla1ves ENCE og raalz og kraghens 9INE er ligeledes med i turneringen. De er alle, ligesom OG, inviteret direkte til slutspillet.
Holdene i gruppespillet er fordelt i fire grupper med fire hold i hver. De to bedste hold fra hver gruppe går videre til slutspillet. De otte inviterede hold træder ind i turneringen fra slutspillets start, og bliver i turneringens ottendedelsfinaler parret med de otte hold, der går videre fra de fire grupper.
Grupperne til Thunderpick World Championship 2025: European Series 1:
Gruppe A
-
Iberian Soul
-
Passion UA
-
Zero Tenacity
-
NEVERMORE
Gruppe B
-
ECSTATIC
-
ECLOT
-
Delta
-
RUSH B
Gruppe C
-
ex-Aurora
-
Fire Flux
-
Monte
-
RUBY
Gruppe D
-
SINNERS
-
CYBERSHOKE
-
Sashi
-
Alliance
Gruppe A og B starter henholdsvis mandag den 28. og tirsdag den 29. april. ECSTATIC åbner mod russiske RUSH B. Begge grupper afgøres onsdag den 30. april.
Gruppe C og D spilles torsdag den 1., fredag den 2., og lørdag den 3. maj. Gruppe D starter om fredagen, hvor Sashi spiller mod russiske CYBERSHOKE.
Turneringens slutspil starter søndag den 4. maj, og løber frem til onsdag den 7. maj, hvor vinderen og den første deltager i den lukkede kvalifikation til Thunderpick World Championship 2025 skal findes.
Disse hold er inviteret direkte til slutspillet i Thunderpick World Championship 2025: European Series 1:
• 500
• OG
• BetBoom
• fnatic
• ENCE
• NAVI Junior
• Metizport
• 9INE
Udover en plads i den lukkede kvalifikation til Thunderpick World Championship 2025, kæmper de 24 deltagende hold også om 131.000 kroner. De 131.000 går til vinderen, mens der er 33.000 kroner til nummer to.
Den anden og sidste europæiske Thunderpick-turnering, Thunderpick World Championship 2025: European Series 2, afvikles - som angivet herunder - først i midten af august måned.
Nøgledatoer for Thunderpick World Championship 2025-cyklussen:
-
European Series 1: 28. april til 7. maj
-
North American Series 1: 8. til 16. maj
-
South American Series 1: 2. til 7. juli
-
South American Series 2: 15. til 20. juli
-
North American Series 2: 23. til 28. juli
-
European Series 2: 12. til 18. august
-
Lukket kvalifikation: 9. til 11. september
-
Thunderpick World Championship 2025: 15. til 19. oktober
Bemærk, at alle seks regionale Thunderpick Series-turneringer spilles online, ligesom den lukkede kvalifikation også vil blive afviklet online.
Kun selve hovedturneringen afvikles på LAN. Hvor på Malta det bliver, er dog endnu ikke offentliggjort.