NaVi beskylder hold for snyd; CIS RMR-turnering i kraftig modvind: "Ingen anti-cheat, ingen TeamSpeak optagelse"
Turneringsarrangøren bag CIS-regionens RMR-turnering EPIC League er kommet i kraftig modvind for ikke at tage de nødvendige forholdregler for snyd, da turneringens helt store overraskelse Akuma er blevet beskyldt for at snyde af blandt andre NaVi.
Det er RESF og Epic Esports Events, der også stod bag Epicenter, som leverer CIS Regional Major Ranking turneringen EPIC League.
"Ingen anti-cheat, ingen Teamspeak optagelse"
På Twitter langer NaVi-stjernen s1mple ud efter turneringen, hvor han beretter, at der hverken er anti-cheat eller optagelse af holdenes kommunikation på TeamSpeak. NaVis CEO har ligeledes været på tasterne, hvor han også kritiserer turneringsarrangøren for ikke at optage TeamSpeak-lyden.
forZe-spilleren Zorte har også bekræftet, at der ikke var nogen anti-cheat på deres kampe i turneringen.
Flere navne på CIS-scenen har været efter turneringsarrangøren, særligt efter Akuma er blevet beskyldt for snyd, hvilket, grundet de manglende forholdregler, er blevet meget svært at bevise.
Ærligt talt, det (Akuma situationen, red.) er åbenlyst for alle, der forstår CS. Det er oprørende at sådan en lorte situatiuon opstår endnu engang i CIS RMR. Først var det zonR (ESIC banned forZe-coach, red.) og nu det her.
Det bliver interessant hvordan EEE (Epic Esports Events, red.) og særligt Valve kommer til at undersøge det, skriver seized, der spiller på det russiske hold Trident.
NaVi taber til underdogs: Nu beskylder de dem for snyd
Akuma er blevet beskyldt for at benytte et radar hack af blandt andre den tidligere NaVi-coach starix, der iøjeblikket selv er underlagt et ESIC ban som følge af et misbrug af coach-buggen.
Jeg så et par klip. Hør, men det ser virkelig ud som om Akume-spillerne leger med radaren. Hvor kigger de? Men vigtigst af alt hvorfor? Jeg kan ikke finde en forklaring, skriver den tidligere NaVi-coach starix på de russiske sociale netværk VK.
På Twitter linker NaVis CEO til et Twitch-klip, hvor Akuma-spilleren Sergiz følges i en 1v2 clutch-situation. Her ses det på hans spiller-cam, at han ofte får kigget til venstre mod radaren.
NaVi-spilleren Perfecto har i et nu slettet tweet joket med også at ville have to skærme. Spekulationerne går videre på, at Akuma-spillerne drejer hovedet 'for meget' til blot at kigge på radaren, men at de altså må have en anden skærm, hvor de henter information.
Klippet, som NaVis CEO Yevhen Zolotarov henviser til, kan ses herunder:
Det ukraniske Akuma-mandskab bankede NaVi og Virtus.pro overbevisende, før de blev sendt i lowerbracket af Gambit. De er nu sikret som minimum en tredjeplads i RMR-turneringen.
"Der vil altid være folk, som ikke glæder sig over din succes"
Kommer der en undersøgelse af Akuma, så står spillerne klar til at samarbejde med turneringsarrangøren, skriver Akuma-spilleren SENSEi i en TwitLonger, hvor han også forsvarer, at spillerne kigger på radaren.
Det er spøjst for mig at kommenterer på beskyldningerne om at kigge på radaren, siden jeg gør det ubevidst mens jeg forarbejder information [fra TeamSpeak] og så tænker også bare i clutch-situationer. Vi har allerede bedt arrangørene at undersøge det og er klar til fuldt samarbejde, siden vi ikke har noget at skjule, skriver SENSEi i en TwitLonger.
Hvis du ikke kender mig, betyder det ikke, at mit hold og jeg kom her ved et tilfælde. Vi har trænet hårdt sammen i mange år, og vi har altid ventet på at kunne bevise os selv mod tier 1 hold. Det er trist at skulle indse, at når man opnår noget, vil der altid være folk, som ikke glæder sig over din succes.
Akuma-mandskabet har tidligere spillet under CR4ZY og navnet Project X, hvor de toppede med en rangering som nummer 43 på verdensranglisten.
Turneringen fortsætter - men hvad med NaVi?
Akuma spiller deres næste kamp i RMR-turneringen søndag eftermiddag, når de kæmper om en plads i finalen. Her står de overfor Virtus.pro, som de senest har slået med 2-0.
Kampen skydes i gang klokken 16:00 og kan følges her.
NaVi er derimod blevet slået ud af turneringen. De skal dog kæmpe om femtepladsen. Ifølge NaVis COO xaoc, var placeringskampen, hvor der dystes om vigtige RMR-point mellem 5. og 6. pladsen, aldrig på skemaet, men er nu pludselig dukket op.
Placeringskampen spilles klokken 18:00, hvor NaVi møder Entropiq. Opgøret kan ses her.
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med EllanarkJesus for at sikre korrekt oversættelse.