Sådan gik AcilioNs debut
Danske AcilioN fik i dag sin debut med det svenske Apeks, da de løb med sejren over Nemiga i ESEA Premier.
Danskeren blev i sidste uge præsenteret hos Apeks, da han skiftede væk fra Flames-bænken, hvor han satte sig for at søge nye veje midt i maj.
Dagens debut startede ellers halvsløjt ud, da Nemiga kørte Apeks over på Inferno. Her var det især russiske iDISBALANCE, der var mødt brandvarm op på serveren, og præsterede en rating på hele 1.85.
Andet map var altså stedet, hvor Apeks skulle kæmpe sig tilbage i kampen, og dét formåede de da også at gøre. Her kom det skandinaviske mandskab nemlig foran 10-5 ved sideskiftet, og selvom det blev en smule tæt efterfølgende, kunne de alligevel lukke mappet med stillingen 16-12.
Kampen skulle altså afgøres på Dust2, og her viste Apeks-mandskabet sig endnu en gang fra deres stærke side, da de kom foran 11-4. Nemiga kæmpede sig tilbage med nogle runder, men det var dog aldrig nok til at indhente Apeks, hvorfor AcilioN og co. altså kunne lukke kampen til deres fordel.
AcilioNs debut for Apeks blev desuden holdets første sejr i gruppespillet i ESEA Premier, hvor mandskabet indtil videre har tabt fire ud af fem kampe. Med tre point placerer Apeks sig altså i bunden af gruppe A, mens BIG derimod topper gruppen med 15 point.