Bred enighed: Her er ligaens favorit
POWER Ligaen Sæson 18 nærmer sig med hastige skridt, da første kamp spilles klokken 19:00 i aften.
Som en del af optakten har Dust2.dk fået en repræsentant fra hvert hold til at pege på sæsonens vinder, største overraskelse og MVP.
AGF skiller sig virkelig ud her, og det samme gør Kristou. Der er kun et enkelt hold, som ikke peger på AGF som vinder, og det er AGF selv. Det er med god grund, for holdene måtte ikke pege på sig selv.
Esport Harte - oJay:
Peg på en vinder: AGF
-
Jeg synes, at AGF har lagt et stærkt lineup for dagen, derfor tror jeg, at de kommer til at tage ligaen med storm.
Hvem overrasker? AGF Academy
-
AGF Academy har været lidt inde og ude af ligaen. Dog tror jeg på, at de kan lægge et stærkt niveau for dagen med deres lineup.
MVP-kandidat: Kristou
-
Jeg tror, at Kristou sagtens kan tage førertrøjen til MVP'en. Han har været under gode hold som North, hvor han har fået god info, som han kan udnytte i POWER Ligaen. På samme tidspunkt har han også et højt individuelt niveau.
Astralis Talent - VNG:
Peg på en vinder: AGF
- En vinder af næste sæson, nu hvor jeg ikke må nævne os, kunne godt være AGF - de ser skarpe ud og har et virkelig godt mix mellem erfaring og firepower. Især tilføjelsen af cajunb må give ethvert hold i ligaen et kæmpe løft.
Hvem overrasker? AGF Academy
- Årets overraskelse kunne egentlig godt være AGF Academy, som jeg formoder, mange vil placere langt nede i tabellen i en kamp for overlevelse. Dét er jeg ikke så sikker på. Det er et virkelig stærkt hold med en grundstamme, der har været sammen i noget tid og tilføjelsen af mad0 kan være nøglen - især med wezx til at samle trådene.
MVP-kandidat: Kristou
- Jeg holder mig til smilets by, ved igen at vælge en fra AGF-setuppet. Kristou er mit bud, både fordi at han er enormt dygtig, men især også fordi at han er omringet af spillere, der kan understøtte det. Han bør være en af de tre bedst ratede i ligaen, med det hold og et reelt bud på en MVP.
CEPTER - zyp:
Peg på en vinder: AGF
- AGF. De har hentet godt ind og burde være sultne efter den store skuffelse af slet ikke at ramme playoffs sidste gang.
Hvem overrasker? Ingen
- svært at sige når man ikke kender rosters på halvdelen af holdene, men jeg kan ikke lige se nogle som skulle overraske i den her sæson.
MVP-kandidat: kiR
- kiR er en virkelig stærk og dedikeret spiller, og hvis Tricked får ham i gang, kan han være sygt farlig. Jeg har selv spillet med ham over flere omgange og i lang tid, så jeg ved, hvor god han kan være.
AGF Academy - SaCuL:
Peg på en vinder: AGF
- AGF's nye lineup står helt sikkert som favoritter i min bog. Især efter tabet af Lucky, som var så betydningsfuld for Tricked, ser jeg ingen andre hold, som skulle kunne true AGF.
Hvem overrasker? Astralis Talent
- Vi i AGF Academy er klart en kandidat som kan overraske. Med den nye tilføjelse af mad0, har vi nogle egenskaber som potentielt kan hive nogle "underdog"-resultater frem. Udover os selv, forventer jeg at Astralis Talent stepper op og viser os et niveau, vi ikke har set fra dem endnu.
MVP-kandidat: Nodios/Kristou
- I AGF ser jeg enten Nodios eller Kristou, som begge med det nye line-up har god mulighed for, at stråle og overtage MVP-titlen. Jeg synes også, at PR1mE har potentialet til at blive en nøglespiller for Tricked, og at hvis han rammer sin topform, vil kunne bringe trofæet tilbage til Tricked, trods tabet af Lucky.
AGF - FaagaN:
Peg på en vinder: Tricked
- På trods af deres udskiftninger, må jeg nok stadig pege på Tricked. Tæt efterfulgt af MASONIC.
Hvem overrasker? AGF Academy
- Uden at der går for meget ananas i egen juice i den, så har jeg en god følelse omkring vores Academy-hold. Ellers tænker jeg, at det er på tide, at Astralis Talent får synliggjort deres potentiale.
MVP-kandidat: brzer
- Skulle de ende med at gå hele vejen, bliver en spiller som brzer fra MASONIC ret essentiel for deres succes.
DREAM - zibron:
Peg på en vinder: AGF
- AGF 100%. De har det stærkeste hold på papiret og får mest løn på kontoen.
Hvem overrasker? MASONIC
- Jeg tror MASONIC "overrasker". De har været sammen i et årti efterhånden, og jeg tror på, at de har, hvad der skal til for at gå hele vejen.
MVP-kandidat: Nodios
- En dygtig, alsidig spiller, som altid har et højt niveau på dagen.
Tricked - larsen:
Peg på en vinder: AGF
- Må nok sige AGF. De har lavet et interessant hold, som bliver spændende at følge med i.
Hvem overrasker? Ingen
- Overraske er svært at sige pt, synes jeg. Jeg har ikke så meget fidus til nogle for at være helt ærlig. Jeg synes, der er seks hold, som jeg ved noget om, resten er lidt at tage det, som det kommer. Både nye unge spillere, og nogle gengangere med nye lineups.
MVP-kandidat: Frøslev
- Frøslev er farlig på en god dag. Jeg tror, han er mit umiddelbart bedste bud.
AaB - alexsomfan:
Peg på en vinder: AGF
- AGF. Jeg synes, deres udskiftninger denne playerbreak har være gode, og de har virkelig hevet en erfaren og stærk spiller ind i form af cajunb, som jeg tror nok skal løfte AGF's niveau en del, selvom de er startet sløvt ud internationalt (Malta Vibes). Jeg tror dog, de har materiale nok til en finaleplads.
Hvem overrasker? DREAM
- Mit umiddelbare bud på en dark horse/overrasker er DREAM. Uden at kende deres fulde lineup virker de til at være det lineup, der kan overraske mest. Jeg mener ikke til en finaleplads, men en top 6 placering. Med denne sæson struktur, hvor holdene skal møde hinanden over to gange og med det nuværende veto-system, regner jeg stærkt med, at det er de stærkeste, der ender i top 6.
MVP-kandidat: Kristou
- Hvis jeg ikke må pege på en af mine egne spillere, lander mit bud på kristou. Han er en stærk spiller, og jeg har længe ventet på at se ham flække igen på et hold. Desværre fik han den store mulighed på et ødelagt North-hold, så det er længe siden, man har set ham. Man jeg er sikker på, han nok skal komme stærkt tilbage og sætte sig i toppen af Performance Centeret.
OPAA - BERRY:
Peg på en vinder: AGF
- AGFs nye lineup er rigtig stærkt, og de er favoritter til at vinde det hele.
Hvem overrasker? Astralis Talent
- Astralis Talent. MistR er en rigtig god tilføjelse til deres hold, og jeg tror, han kommer til at give dem noget, de manglede i sidste sæson.
MVP-kandidat: Kristou
- I og med det jeg tror det bliver AGF der vinder tror jeg også at det bliver en AGF spiller der bliver MVP. Jeg tror, Kristou kommer til have en meget god sæson og snupper MVP.
MASONIC - blaq:
Peg på en vinder: AGF
-
Jeg ser klart AGF på papiret som værende det stærkeste hold, men jeg tror, der kommer til at være mange overraskelser i denne sæson af POWER Ligaen.
Hvem overrasker? OPAA
-
Jeg tror, at vi kommer til at se mange af holdene have problemer, når de møder et hold som OPAA. Jeg forventer egentlig, at AGF dominerer store dele af sæsonen, ellers er jeg personligt skuffet.
MVP-kandidat: Kristou
-
Hvis jeg ikke må vælge en af mine holdkammerater, så falder mit valg på Kristou. Jeg synes, at han har haft muligheden for at lære nogle ting og udvikle sit niveau på trods af Norths uheldige afslutning. Nu er han på et hold med gode rammer omkring sig, så jeg følger spændt med.
Madsport - tekzinz:
Peg på en vinder: AGF
- Jamen de har på papiret klart det stærkeste lineup. Hvis ikke de vinder ligaen, så vil det da være en kæmpe skuffelse for dem.
Hvem overrasker? Tricked
- Der er sikkert folk, der mener, at de på papiret er blevet svækket, men jeg tror, den her version af Tricked bliver stærkere end den sidste. Og det er måske et lidt fesent valg, fordi de stadigvæk bør slutte i top 2 med det lineup, men selvom jeg har AGF som favoritter, så ville det ikke overraske mig, hvis Tricked ender med at tage hele lortet.
MVP-kandidat: PR1mE
- PR1mE. Nu har han haft et par sæsoner under Tricked, og nu skal han til at vise sit værd, hvilket jeg ved, han kan.
SoA - dez1per:
Peg på en vinder: AGF
-
Grunden til, det bliver dem, er, fordi de har et sindsygt stærkt lineup med en masse erfaring samt utroligt stærke individuelle spillere og på baggrund af det, burde de ende med at vinde det hele.
Hvem overrasker? AGF Academy
-
Den er svær, men på grund af bo1, tror jeg, der er nogle hold, som vil overraske. Hvis jeg skulle vælge et hold, som jeg personligt føler har en chance for at nå langt, vil jeg sige AGF Academy. Grunden til det er, fordi de har nogle utrolig stærke individuelle spillere, som vil være en fordel især i bo1.
MVP-kandidat: Nodios
-
Jeg vil sige Nodios, og grunden til det er, fordi jeg tror, han har fundet et hold, hvor han kan vise sit fulde potentiale både som holdspiller og individualist.
Ekspert - Sander:
Peg på en vinder: AGF
- Jeg ser AGF som klar favorit efter de seneste udskiftninger. Man kan selvfølgelig argumentere for, at det er et nyt hold, der lige skal spilles sammen, men det her har, som jeg hører det, været under opsejling længe, så jeg forventer faktisk, holdet er ret sammenspillet allerede nu. Der er simpelthen så høj individuel klasse og en spændende sammensætning af typer, så jeg ser klart AGF som favorit.
Hvem overrasker? Esport Harte
- Det gør Esport Harte. Det er primært, fordi jeg ingen forventninger har til dem, og at mange af de andre hold er meget lige. Esport Harte forventes jo at rode rundt i bunden og nok også at rykke ned, men jeg tror, de unge og sultne spillere kommer til at klare sig bedre end en del af holdene. Om det bliver til top 6 er jeg i tvivl om, men jeg tror nu nok, at de skal udfordre en del hold.
MVP-kandidat: Kristou
- Det gør Kristou. Han har været væk fra AGF i et stykke tid og fået en masse fantastisk erfaring fra blandt andet North. Han var en rigtig god spiller før, men han kommer tilbage til AGF som endnu bedre, og det skal nok vise sig i ligaen i denne sæson.
Ekspert - Quintin:
Peg på en vinder: AGF
- Endnu en gang tror jeg, at det bliver en fantastisk tæt liga, og det vil blive svært at udpege en egentlig favorit. Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om. Jeg synes, at AGFs lineup ser skarpe ud i denne sæson, og det bliver spændende at se, hvordan de spiller op mod Tricked og QBF. Så umiddelbart vil jeg måske gå med dem, som en lille favorit til at tage titlen.
Hvem overrasker? Madsport
- Man bliver overrasket sæson efter sæson, så det er svært at pege på, hvem der overrasker mest. Alt kan ske i så fed en liga, men Madsport kunne godt være holdet, som i sidste ende kunne skabe de store overskrifter. De har fået nyt blod ind, og jeg glæder mig til at se, hvad de kan udrette på serveren.
MVP-kandidat: Kristou
- Det bliver svært at se rundt om andre end Kristou. Inden han forlod ligaen, var han én af de absolut bedste, og mon ikke at han kan finde det niveau frem til, når ligaen starter igen. Men udover ham, så tror jeg, at man skal holde øje med larsen og brzer. Hvis jeg skal se bort fra AWP'en så er det nok mere i retningen af Nodios, kiR og wAGNR.
Registrerede lineups:
- Madsport (Hansi, BloMMeN, Tekzinz, Mahhe, buNNy)
- Tricked (Basso, kiR, larsen, kwezz, PR1mE)
- MASONIC (m4tt, Queenix, kraghen, blaq, brzer)
- DREAM.gg (Anlelele, kroK, Vaegten, zibron, Tonnes)
- Astralis Talent (Altekz, MistR, vester, vigg0, void)
- AGF (cajunb, Cabbi, Frøslev, Kristou, Nodios)
- AGF Academy (mad0, SaCuL, FeZ, Speedy, PURK)
- Spirit of Amiga (mupzG, dez1per, Griller, Helik, logz)
- Esport Harte Martinsen (fuzehh, bytner, Zanto, oJay, Sa!azaR)
- CEPTER BITSKINS (hug, c1gura, LUMSEN, zyp, wAGNR)
- OPAA (BERRY, Staehr, notaN, Tauson, TBA)
- AaB (scott, Patti, Buzz, fakeZ, alexsomfan)