Disse hold skal til major
Det står nu klart, hvilke hold der deltager i PGL Stockholm Majoren efter danske Copenhagen Flames søndag gjorde krav på den sidste plads ved turneringen over dem alle.
Majoren tæller dermed hele tre danske mandskaber, da både Astralis, Heroic og altså Copenhagen Flames stiller under Dannebrog.
Yderligere fire danskere deltager ved majoren. Her er tale om device og NIP, acoRs hos mousesports, karrigan med FaZe og Snappi, der står i spidsen for ENCE.
Følgende hold er klar til majoren:
Astralis
Heroic
Copenhagen Flames
NaVi
Gambit
Spirit
Entropiq
Vitality
Broken inline Virtus.pro
NIP
Movistar Riders
TYLOO
FURIA
paiN
GODSENT
Sharks
G2
mousesports
FaZe
ENCE
BIG
Liquid
Evil Geniuses
Renegades
Majoren bliver den første af sin slags i mere end to år. Kvalifikationsprocessen har været i gang i halvandet år i form af RMR-turneringerne og det dertilhørende pointsystem som har afgjort, hvilke hold der kommer med.
Turneringen er opdelt i tre stadier: Challengers stage, Legends stage og slutspillet. Hold med Challenger og Contender status i RMR-pointsystemet starter i Challengers stage, mens hold med Legend status først indtræder i turneringens andet stadie.
16 hold kæmper over fire dage i swiss-formatet i Challengers stage om blot otte pladser videre. I Legends stage indtræder de sidste otte hold, og der kæmpes atter blandt 16 hold om otte pladser videre til slutspillet der finder sted i Avicii Arena i Stockholm foran mere end 10.000 fans.
PGL Stockholm Majorens første stadie skydes i gang den 26. oktober og slutspillet afvikles fra den 4. til 7. november.
En major er det ypperste i Counter-Strikens verden. Den prestigefyldte turnering afvikles normalt to gange årligt, men grundet Covid-19 pandemien er dette den først major i mere end to år, hvilket også er afspejlet i præmiepuljen, der lyder på intet mindre end 12.8 millioner danske kroner.