MASONIC vinder NPF 2021
MASONIC kan løfte trofæet ved NPF 2021, hvor de søndag med 2-1 tog sejren over struggletony i finalen.
Med førstepladsen og trofæet følger 35.000 kroner, mens tmL og kompagni fra struggletony må nøjes med 15.000 kroner.
2-1-finalesejr til MASONIC
Finalen blev skudt i gang på Inferno, hvor struggletony viste sig overlegne fra start ved at vinde første halvleg med cifrene 11-4. Efter sidebyttet var det MASONICS tur til at stå på CT-siden, men her blev det blot til seks trøste-runder, inden tmL og co. havde sikret sejren på deres mapvalg.
struggletonys VigzZ skilte sig ud som serverens absolut stærkeste spiller, da han opnåede en 33-14 K/D og 1.99 rating på Inferno. Dernæst stødte de to mandskaber sammen på Vertigo, hvor rollerne var byttet rundt og MASONIC løb med en 12-3-føring efter førstehalvleg på CT-siden.
I anden halvleg påbegyndte struggletony et comeback, men udskød blot det uundgåelige, da MASONIC fik skovlen under tmLs tropper i runde 25.
Her sikrede TOBIZ nemlig MASONIC sejren med et 1v2 clutch.
Som i en hver værdig finale måtte der altså et tredje map til, før vinderen blev fundet. Her kom MASONIC kanon godt fra start med en 9-0-føring. MASONIC vandt da også halvlegen ganske overbevisende med 12-3, og med en sejr i anden pistolrunde var sejren så godt som sikret.
MASONICs AWP-spiller brzer leverede i den grad varen på sidste map, hvor han med en 29-7 K/D og svimlende 2.49 rating skød sit hold til sejr.
Herunder ses placeringen blandt top 16 samt lineups ved NPF 2021:
-
1. MASONIC (blaq, kraghen, brzer, Queenix, TOBIZ) - 35.000 kr.
-
2. struggletony (tmL, VigzZ, zeq, Maccen, MSN) - 15.000 kr.
-
3.-4. Astralis Talent (vigg0, Altekz, void, Fessor, mistR)
-
3.-4. Tricked (kiR, PR1mE, IceBerg, kwezz, larsen)
-
5.-8. FG.Shargaming (Boye, Scr0b, Bonfire, V1kz, Leakz)
-
5.-8. CEPTER BITSKINS (zyp, hug, c1gura, LUMSEN, wAGNR)
-
5.-8. Spirit of Amiga SoA (mupzG, Griller, L1ndtoft, slize, magS)
-
5.-8. AGF Academy (Speedy, FeZ, SaCuL, mad0, PURK)
-
9.-16. AaB AaB (alexsomfan, Buzz, Patti, SandeN, jarko)
-
9.-16. Sørby (R0nic, Ch0zen, Ming0, f1skereN, lund)
-
9.-16. MASONIC Academy (Dengzoe, topz, Sebzit0o, RotmaN, DemoN)
-
9.-16. SeraDinex (PihlziNh0, Marcel, GiZM0, dinesen, hezy)
-
9.-16. Falcons (Rekz, Damkilde, Borch, NoProblemGuy, lyr1x)
-
9.-16. Esport Harte (oJay, Demuth, bytnerr, fuzehh, salazar)
-
9.-16. Finlandsparken (DeeJay, Qu1sten, Shahata, Sikrow, chriso)
-
9.-16. IGNITE (Equip, Davud, Diirty, Glockey, grav)
Hvis du missede Danmarks største LAN så frygt ej. Du kan få et indblik i hele weekendens begivenheder i fredagens og lørdagens live-nyhed.