Medie: Storhold fyrer coachen*
Opdateret kl. 19:10: maLeK har meldt ud på Twitter, at han officielt er færdig som coach for G2 efter tre år i rollen. Her skriver han blandt andet, at beslutningen blev taget et par uger før majoren i Stockholm. G2 skal derfor på jagt efter en ny coach.
maLeK er angiveligt fortid som coach for G2.
Det skriver det franske medie 1pv tirsdag eftermiddag.
Ifølget mediets kilder er franskmanden på vej videre, mens afløseren allerede er linet up.
Og her skulle G2's blik være rettet mod emi, der tidligere har coachet nexa og huNter- på holdene Valiance og CR4ZY.
maLeK har siden slutningen af 2018 været coach for G2, men det er i løbet af de knap tre år endnu ikke lykkes holdet at vinde en såkaldt S-tier-turnering, hvor verdens bedste hold er med.
Holdets højeste placering har været førstepladser i BLAST Premier-gruppespil og senest finalepladsen til PGL Majoren i Stockholm tidligere på måneden.
Ifølge 1pv skulle G2 også pønse på udskiftninger på spillerfronten, hvor AmaNEk skulle være den første til at få sparket.
Hvad det hele ender med, må vi vente at se, men for nu består G2 af:
-
NiKo
-
huNter-
-
AmaNEk
-
JaCkz
-
nexa
-
maLeK