"Det går sgu ikke, hvis vi taber imod en flok pensionister og MSN’s lillebror"
Onsdag skydes de sidste relegationkampe i POWER Ligaen og divisionerne i gang, og vi får dermed sat navn på endnu et hold, der i næste sæson skal tørne ud i POWER Ligaen.
Aftenens kamp står mellem IDK, der endte på en tredjeplads i 1. division, og Esport Harte Martinsen, der sluttede grundspillet som nummer 10 i POWER Ligaen.
Dust2.dk har fanget oJay, der er IGL for Esport Harte Martinsen, og i Esport Harte-lejren forventer de at beholde pladsen i POWER Ligaen.
Vores forventninger til kampen i aften er, at vi går hjem med en sejr i lommen. IDK har uden tvivl nogle gode spillere med både individuelt niveau og erfaring. Dog tror jeg, at vi kommer til at have kontrollen over gamet, siger oJay og uddyber, at der i forberedelserne har været fokus på ikke at tage for let på kampen:
Vi har forberedt os på mange måder og sikret, at alle maps er i tip top form. Det er vigtigt, at vi alle individuelt er klar til at præstere, for vi skal ikke undervurdere IDK. De er nogle gode spillere, så vi tager vores forbehold, siger han.
En flok pensionister
Esport Harte Martinsen-holdet har en gennemsnitsalder på 18 år. Det er over to år yngre end dagens modstander, der i gennemsnit er 20,8 år.
Det tal trækkes dog kraftigt ned af 14-årige ANSG1, der i øvrigt er lillebror til Esport Harte-spilleren MSN.
Men netop modstandernes gennemsnitsalder samt de familiære bånd gør, at der er mere på spil end bare en plads i POWER Ligaen, lyder det fra oJay.
Det går sgu ikke, hvis vi taber imod en flok pensionister og MSN’s lillebror, siger han.
Bedre taktisk og individuelt
Esport Harte Martinsen spillede sig i sidste sæson i POWER Ligaen efter en heftig afslutning på 1. division A, hvor de endte øverst i tabellen.
Denne sæson i det fine selskab har ikke budt på samme placeringer, da Esport Harte-mandskabet i stedet har været henvist til de nederste placeringer i ligaen.
Alligevel regner IGL'en med, at Esport Harte Martinsen også i næste sæson skal tørne ud i POWER Ligaen.
Kampen ender 2-0 til os. Jeg tror simpelthen bare, vi er bedre taktisk og individuelt, hvis vi holder tungen i munden. Så er det bare at hive den hjem, siger han.
Kampen mellem Esport Harte Martinsen og IDK skydes i gang klokken 17:00, og de to hold forventes at stille med følgende holdkort:
Esport Harte Martinsen:
-
oJay
-
bytner
-
salazar
-
MSN
-
fuzehh
IDK
-
ZorenZen
-
Inspire
-
domax
-
AnkjaerL
-
ANSG1
Kampen kan ses på Dust2's Twitch.
Mandag i denne uge var der relegationkamp mellem DEJAVUE og Madsport Esports, og her var det førstnævnte, der løb med sejren.