ECSTATIC og trace går hver til sit
Efter bare to en halv måned skilles trace fra ECSTATIC-mandskabet, der ophører samarbejdet med den danske legende.
Det skriver ECSTATIC torsdag på Twitter.
Også trace har fundet vej til tasterne, da han på Twitter ligeledes deler nyheden og kan fortælle, at han ønsker at blive coach på fuldtid i 2022.
Jeg skilles fra ECSTATIC, da jeg agter at blive fuldtid i det nye år. Det har været nogle gode måneder, som er gået langt over vores forventninger. Indtil jeg finder det perfekte sted for mig, vil jeg være til rådighed til analytisk arbejde, skriver den 31-årige på Twitter.
I en pressemeddelelse fortæller organisationens direktør, at der er blevet truffet en fælles beslutning om at ophøre samarbejdet.
Vi har været rigtig glade for at have trace som coach, men både trace og ECSTATIC er kommet til den konklusion, at det bedste valg er at gå hver til sit, udtaler ECSTATICs direktør Thomas Sinding i en pressemeddelelse, hvor trace også ønskes held og lykke fremover.
trace blev præsenteret som ny coach i starten af september, hvor holdet anført af birdfromsky brød ind i verdens top 30. ECSTATIC indtager nu 20.-pladsen på verdensranglisten.
Han hjalp desuden holdet til sejr i Malta Vibes Knockout 3 og en andenplads i Pinnacle Fall Series 2. Senest har holdet vundet tredje udgave af Pinnacle Fall Series samt opnået en andenplads i både Funspark ULTI Regional Series og Malta Vibes Knockout 4.
For nu står ECSTATIC dog altså uden coach.
ECSTATIC består af:
-
Daffu
-
birdfromsky
-
maNkz
-
FASHR
-
WolfY