Mangler seriøs organisation: Sover over sig
O Grande Canhão leder efter en seriøs organisation, de kan repræstentere.
Sådan lød det fra holdet for under en uge siden på Twitter.
Ikke desto mindre blev de genstand for noget højst usædvanligt, da en af deres stand-in-spillere sov over sig på kampdagen mod LNO Ruby i POWER 4. Division D.
Det meldte LNO Ruby-IGL, rewen, på Twitter
Skal ikke gentage sig
Dust2.dk har talt med en af O Grande Canhão-spillerne, Zybax, der ærgrer sig meget over sitautionen:
Det er uacceptabelt og meget ærgerligt. Vi havde set frem til en god kamp og havde forberedt os. Der venter sig en alvorlig samtale, men der er ingen tvivl om, at vores stand-in ikke gjorde det med vilje. Vi er trods alt mennesker og alle kan fejle. Timingen var bare ekstremt uheldig.
Holdet oplyser overfor Dust2.dk, at deres stand-in, der skulle have spillet i stedet for dalS, blev ramt af corona, hvorfor holdet ikke kunne få kontakt til ham, da han sov igennem alarmer og lyd på telefonen.
Situationens alvor er således helt ny for Zybax, der aldrig har oplevet noget lignende:
Man kan være forhindret af mange ting, men at sove over sig, burde ikke være en af dem. Jeg formoder, corona har været stærkt medvirkende til, at han ikke er vågnet af sin alarm.
Derfor er det også en situation, der påvirkede holdet meget tirsdag, hvor kampen skulle have været spillet:
Vi ryster det af os. Men der var trykket stemning i går, og vi er meget ærgerlige over situationen. Der er ikke noget at gøre ved det nu, så vi må bare se fremad og komme videre.
Det er dog ikke kun på amatør-niveau, at uheldet kan være ude, og at en spiller sover over sig. Præcis det samme skete, da amerikanske xCeeD sov over sig, da Triumph mødte Evil Geniuses i den nordamerikanske RMR-turnering i efteråret.
O Grande Canhão består af:
-
heLLi
-
dalS
-
p0se
-
Zybax
-
Lars