Lasse Kjær stopper hos GGW
En af de meget fremtrædende personer fra Geeks Gone Wild stopper.
Det skriver Lasse Kjær, der indtil nu var hovedarrangør af GGW, på sin Facebook-side.
Han begrunder sit exit med, at han har fået fuldtidsarbejde hos ESL, hvor hans primære fokus bliver at arbejde med DreamHack Festivals i Europa.
Selv kalder Lasse Kjær det for 'drømmejobbet'.
Så kom dagen, hvor jeg skulle melde, at jeg stopper i DGI Nordjylland og Geeks Gone Wild, skriver han og uddyber:
Jeg har fået æren af at kunne takke ja til drømmejobbet som Product Development Manager hos ESL, hvor jeg skal arbejde med DreamHack Festivals i Europa, som jeg starter hos d. 20. marts.
Den nu tidligere hovedarrangør af GGW lægger ikke skjul på, at det er hårdt at sige farvel.
Det er hårdt at skulle sige farvel både til sit første ”voksenarbejde” hos DGI og mit hjertebarn GGW gennem de sidste 7 år. Dog vil jeg sige, at jeg er stolt over det, som jeg lader overgå til nogle andre.
GGW kommer til at blive kørt videre af den styregruppe, som Lasse Kjær var en del af.
Det var under Lasse Kjærs ledelse, at GGW voksede sig store nok til at rykke ind i Gigantium i 2018, hvor der er plads til cirka 1.000 deltagere.
Det var også herfra, at GGW for alvor blev en seriøs spillere på scenen, når det kommer til at tiltrække de store danske CS:GO-hold.
Før skiftet til Gigantium i Aalborg, blev GGW afholdt i Gistrup Hallerne som et traditionelt gymnastiksalsevent.
Nu skal Lasse dog arbejde med endnu større events, da DreamHack afholder kæmpestore LAN-events, blandt andet i Sverige, med over 3.000 deltagere.