Fessor bliver udskifter for Astralis i Antwerpen
Nu går der ikke længe, før det hele går løs i Antwerpen, når majoren løber af stablen d. 9. maj.
I den forbindelse har de respektive hold skulle indsende deres holdkort med en udskifter hver, og selvom der ikke er mange overraskelser at finde, er der dog en enkelt mærkbar forandring.
Astralis har nemlig besluttet, at det bliver Fessor, der skal være udskifter for det danske mandskab, hvis ulykken skulle være ude og en af holdkortets stamspillere ikke kan spille.
Luckys sportslige fremtid er altså fortsat i et uvist stadie, og det vides ikke, hvad der skal ske med den unge AWP'er fremover, der hidtil har været Astralis' udskifter - senest registreret ved RMR-turneringen.
Beslutningen kommer i en periode, hvor Astralis Talent, med otte HLTV-sejre i streg, er inde i sin bedste periode nogensinde, hvilket Fessor har haft en stor aktie i.
Kigger man mod Sverige og NIP, er det fortsat device, der er registreret som holdets udskifter, og det tyder altså derfor ikke på, at han skal spille for det svenske mandskab, når verdens største Counter-Strike-turnering løber af stablen i den kommende weekend.