Yderligere to spillere ude af Flames
Copenhagen Flames' kvindehold er nu nede på to spillere på holdkortet, da 7licious og jenkon er fortid hos den danske organisation.
Det sker blot en dag efter, at Flames Female sagde farvel til AGR.
Der blev beslutningen begrundet med, at der var brug for et skifte for at bygge et verdensklassehold, men i 7licious og jenkons tilfælde har Flames ikke skrevet nogen begrundelse.
Steffen Thomsen, direktør i Copenhagen Flames, udtaler dog, at organisationen kommer til at overveje sine muligheder hen over sommeren.
Vi kommer til at overveje vores muligheder for kvindeholdet hen over sommeren. Vi har store forhåbninger for kvinde-scenen, og vi vil gerne være en stor del af dens udvikling. Særligt til at skabe og give unge kvindelige gamere eller ambitiøse atleter muligheden for at føle sig inkluderet og værdsat.
Copenhagen Flames Female består nu af:
-
ramziiN
-
josefine