Færdig i Copenhagen Flames
Copenhagen Flames Female er nu nede på fire spillere på holdkortet, da AGR fra dags dato er fortid hos flammerne.
Det skriver Copenhagen Flames på holdets hjemmeside, hvor direktør, Steffen Thomsen, begrunder det med, at holdet har brug for en anden type spiller.
Da vi fortsætter vores stræben efter at opbygge et kvindeligt CS:GO-hold i verdensklasse, har vi besluttet, at der er brug for en ændring for at tage næste skridt. Vi har besluttet at skilles med AGR i håbet om, at både hun og vores hold finder en løsning, der passer begge parter bedre i fremtiden.
Flames Female skal derfor på jagt efter en ny femte spiller, mens 25-årige AGR skal ud i marken og lede efter et nyt hold.
Det bliver dog ikke nødvendigvis et kvindehold, som AGR havner på, da hun på Twitter slår fast, at hun også er meget åben for at tilslutte sig et herrehold.
Copenhagen Flames Female består nu af:
-
ramziiN
-
josefine
-
7licious
-
jenkon
Ifølge hjemmesiden femalecs.com er Copenhagen Flames' kvindehold lige nu rangeret som nummer 20 i verden.