ECSTATIC henter MASONIC-trio i rekordhandel
ECSTATIC er atter fuldtallige, efter de lørdag har præsenteret Queenix, kraghen og Cabbi.
Trioen kommer til fra MASONIC, og ifølge Jeppe Taggatz Jensen, der er COO hos ECSTATIC, så var det naturligt at kigge i den retning, da der skulle nyt blod til.
Vi vil gerne stadig være blandt de bedste hold i Danmark, og det er vi sikre på, at vi forbliver med disse tre spillere. Det er naturligt, at vi kigger på MASONICs spillere, da de hele tiden har været i hælene på os rangeringsmæssigt, og deres hold har fungeret rigtig godt.
Det vil vi gerne bygge videre på, og det har vi vurderet, at vi bedst kan ved at hente Queenix, kraghen og Cabbi.
For Queenix og kraghens vedkommende er der tale om et regulært salg af MASONIC, mens Cabbi kommer til ECSTATIC på fri transfer.
Rekordhandel
Ingen af parterne ønsker at sætte specifikke tal på økonomien i aftalen, men både ECSTATIC’s COO og MASONIC’s direktør, blaq, røber dog alligevel en smule.
Det er vores største salg, og det er endnu et salg, vi kan være stolte af, lyder det fra blaq.
Det nøjagtige tal må blive mellem os og MASONIC, men jeg kan dog sige, at det er det højeste beløb, vi til dato har lagt i en transfer, siger Jeppe Taggatz Jensen.
Delt følelse
I MASONIC-lejren er der både glæde og en smule vemodighed over dagens nyhed, forstår man på blaq. Særligt en spiller, der nu flyver fra reden, har været spændende at følge.
Jeg er glad på spillernes vegne - særligt Kraghen, da vi har kendt hinanden i noget tid nu. Jeg har fulgt hans udvikling siden starten af hans karriere og det er flot.
Jeg er ked af at spillerne ser deres fremtid for at være et andet sted end hos MASONIC, jeg synes vi har skabt noget magisk og det ærgrer mig at det skal stoppe her med denne core.
Er det vemodigt at sige farvel til dem?
Ja, det er aldrig sjovt at sige farvel til noget, man har det godt i - det er også mit indtryk at det var lidt svært for spillerne.
Vi har det godt sammen - men nok også fordi vi har været holdkammerater. Set oppefra er jeg ikke ked af det, jeg er sikker på at MASONIC og casle skal skrive endnu mere CS-historie, lyder det fra blaq.
MASONIC er nu nede på to spillere, J3nsyy og notaN, samt coach casle. Men det betyder ikke, at holdet er helt færdige, slår blaq fast. Der er
Jeg vil ikke udtale mig for meget om det, fordi der er mange hold og spillere, som skal finde sin plads her i sommeren, men vi er glade for, hvordan det ser ud for MASONIC, notaN, J3nsyy og særligt casle.
De tre nyslåede ECSTATIC-spillere kan se frem til debut i den europæiske ESL Challenger League Season 42, der begynder efter spillerpausen.
Dermed består ECSTATIC og MASONIC nu af:
ECSTATIC
-
kraghen
-
Queenix
-
Cabbi
-
maNkz
-
Daffu
MASONIC
-
J3nsyy
-
notaN
-
casle (Coach)