
Anden gang var lykkens gang for Ugens Spiller
For første gang i denne sæson af POWER Ligaen skal Ugens Spiller findes udenfor Tricked-lejren, efter kwezz og Lucky løb med æren de første to uger.
Det er dog en genganger fra sidste uges afstemning, da det i denne uge er Basso, der med over 60 procent af stemmerne er blevet kåret til Ugens Spiller af Dust2.dk's læsere.
Den 24-årige CEPTER BITSKINS-spiller har vist et tårnhøjt niveau i sæsonens første kampe og er en vigtig årsag til, at CEPTER BITSKINS kan holde weekend på førstepladsen i POWER Ligaen og fortsat er ubesejrede.
Bassos fornemme spil giver også udslag, hvis man tager et kig på POWER Ligaens Performance Center.
Her topper han listerne med bedste KAST, bedste K/D og bedste rating.
Sådan fordelte stemmerne sig:
1. Basso - 61 %
2. Kristou - 26 %
3. wAGNR - 13 %
