
OG falder på målstregen: Misser kæmpe LAN
Lige ved og næsten.
Efter en åben kvalifikation med 327 hold og en lukket kvalifikation med 32 hold havde OG spillet sig hele vejen til finalen i PGL Bucharest 2025 Europe Closed Qualifier.
Kun én enkelt plads i det store event i Rumænien var der at spille om. Kun én enkelt sejr mere skulle der til.
Men de tre danske spillere i OG faldt desværre på målstregen til polske Apogee i Bo5-finalen.
Et 3-1 nederlag blev det til i en kamp, der var domineret af den 21-årige hypex, der skød 92 over finalens fire maps. Han var samtidig den spiller, der døde færrest gange, hvorfor han endte finalen med en K-D på +38.
Danske nicoodoz var bedste spiller for OG. Officielt er han stadig bare stand-in på holdet, men han har fået mere og mere spilletid på det seneste.
Apogee fuldførte dermed deres vanvittige run i den lukkede kvalifikation, hvor de vandt over hold som NIP, fnatic og BetBoom.
De tager dermed den næstsidste plads ud af 16 ved PGL Bukarest 2025, hvor hold som FaZe, G2, Falcons, The MongolZ og Astralis venter.
Holdlisten til PGL Bukarest 2025 er indtil videre:
G2
The MongolZ
FaZe
Eternal Fire
Falcons
Liquid
FURIA
Virtus.pro
GamerLegion
3DMAX
Astralis
paiN
Rare Atom
Complexity
Apogee
Sydamerika
PGL Bukarest 2025 løber af stablen den 6.til den 13. april, og har en samlet præmiepulje på 8,6 millioner kroner, hvoraf halvdelen går til organisationerne.