5. oktober 2022 kl. 13:27
Slukker tyrkisk ildebrand
Der var ingen slinger i valsen for Astralis, der kom tilbage på sporet med en sejr over XANTARES og co. i dagens RMR-brag.
Astralis er nu 1-1 i swiss-fasen, efter de netop har sendt Eternal Fire ud i mørket med et 16-9-nederlag i bagagen.
Efter gårsdagens fadæse mod NIP, kom gla1ve og co. ud som lyn og torden på Inferno, men Eternal Fire skød også fra sig i begyndelsen af kampen.
Det lykkedes dog for Astralis, og især Farlig og blameF, at skyde fra sig i dag, hvor pauseføringen lød på 9-6. Efter sidebyttet bed tyrkerne en smule fra sig, men Astralis slap med skrækken og kunne lukke kampen 16-9.
Dermed er gla1ves tropper nu 1-1 i swiss-fasen, mens Eternal Fire er ét nederlag fra eliminering.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.