k0nfig bekræfter konfrontation
Tidligere i dag bragte Jaxon en artikel, hvori en anonym kommentator åbner op omkring en episode, hvor han var nødt til at forsvare sig selv over for k0nfig.
Den danske stjerne bekræfter nu, at der har været en episode mellem de to, som eskalerede, hvor han også støtter op om fortællingen om, at de dagen efter satte sig ned og fik reddet trådene ud.
k0nfig afviser dog den del af artiklen, hvor han også skulle have været fjendtlig over for hotellets personale.
Blot 12 minutter senere skrev k0nfig endnu et tweet, hvori han åbner op for noget meget personligt.
Her skriver danskeren, at han helt er stoppet med at drikke alkohol, mens han også er begyndt til psykolog for at komme tilbage på rette spor.
Samtidig undskylder han også og slutter af med at love, at han nok skal få styr på sig selv og komme tilbage som en bedre udgave af sig selv.
Dust2.dk har prøvet at få en kommentar fra k0nfig, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse endnu.