Her er de 3 mest populære mus i Challengers Stage
Denne artikel indeholder links, som Dust2.dk modtager penge for, hvis du klikker på. Dust2.dk får dog ingen penge for selve artiklen og har selv udvalgt produkterne samt taget initiativ til og skrevet artiklen.
Majoren i Rio er lige om hjørnet, og langt de fleste deltagende hold er i gang med de vigtige forberedelser frem det store event.
Nogle hold får dog lidt længere tid til forberedelserne end andre, da turneringen er delt op, så 16 af holdene først dyster i Challengers Stage.
Her kæmper de om at gå videre til Legends Stage, hvor de otte hold, som klarede sig bedst i kvalifikationerne, venter.
I denne artikel er fokus på de 16 holds spillere i Challengers Stage, hvor vi kigger på CS:GO-spillerens nok vigtigste udstyr: Musen.
Vi har gennemgået alle spillernes gamer mus, og på den måde har vi fundet de tre mest populære.
Her finder vi ikke overraskende Logitechs to trådløse udgaver, hvor særligt Logitech G Pro X Superlight stak af i forhold til alle andre mus.
Derudover er ZOWIE EC2 også en del af de mest populære mus blandt de professionelle CS:GO-spillere, da den landede på andenpladsen.
Så hvis du mangler en ny gamer mus, kan du passende kigge på listen for at finde inspiration fra de professionelle spillere, hvis du ikke helt ved, hvilken du skal vælge.
Du finder den komplette liste, som er lavet ud fra Liquipedias data, herunder.
1. Logitech G Pro X Superlight
2. ZOWIE EC2
3. Logitech G Pro Wireless
Challengers Stage spilles fra den 31. oktober til 3. november og tæller hold som fnatic, Vitality, Cloud9, FURIA og BIG. Legends Stage starter den 5. november, og her venter FaZe, NIP, Sprout, Spirit, NAVI, ENCE, Heroic og Liquid.