HooXi har været bænket i G2 siden juli 2024.

HooXi: Det kribler i mig for at vende tilbage

Den bænkede G2-spiller sætter ord på sin karriere i en længere artikel, og han kan ikke vente med at spille igen.

Siden den 1. juli 2024 har HooXi været bænket i G2, men lysten til at spille er større end nogensinde, og han håber snart at få afklaring i forhold til at konkurrere og kæmpe om de store titler.

Sådan lyder det fra danskeren i en længere artikel skrevet i UNCORE.

Det har været utroligt godt for mig, at få denne tid til at lade op, men nu kribler det også i mig for at vende tilbage til det spil, jeg elsker.

Hvad der venter mig, er stadig ved at blive afklaret. Jeg er på ingen måde færdig med at spille, og hvis noget, så ser jeg frem til at præstere bedre end nogensinde før. Jeg har lært at værdsætte andre aspekter af konkurrence, både for min egen skyld og når jeg leder andre.

Jeg vil bevise endnu en gang, både for jer alle og for mig selv, at jeg hører til i toppen og fortjener at løfte de største trofæer, slutter HooXi artiklen af med.

I artiklen indleder HooXi med at fortælle, at han savner energien, fansene og konkurrencen, efter flere måneder uden konkurrence.

Mens HooXi har rejst verden rundt for G2, har han savnet tiden med familien. Med bænkningen har han haft tid til at tilbringe flere stunder med familien.

At være hjemme i et stykke tid har været rart. At tilbringe tid med min mor og søster er noget, jeg har savnet, da jeg sjældent har haft mulighed for at gøre det.

Alligevel er det ikke sådan, at jeg bare kan slukke helt for min hjerne i forhold til konkurrencer. Jeg har altid været et konkurrencemenneske, og det har hele min familie også. Så jeg tror, at den følelse er helt naturlig for mig.

Efter fem måneder på bænken har HooXi endnu ikke afsløret, hvornår han vender tilbage på et hold, men han føler sig bedre end nogensinde før.

I et interview med HLTV, fra den 6. juli 2024, forklarede HooXi, at han i London ved BLAST Premier Spring Final 2024 fik at vide, at G2 ledte efter andre kandidater til kaptajnrollen på holdet.

G2 røg ud til Vitality i gruppespillet, hvilket betød, at HooXi spillede sin sidste kamp for G2, før han senere blev sat på bænken.

I artiklen kommer HooXi ind på sin karriere, op- og nedture, samt den kritik, han har modtaget for sine præstationer.

#1(Med 0 svar)
1. december 2024 kl. 20:58
massim
Falcons tør næsten æde min gamle hat :)
#2(Med 1 svar)
1. december 2024 kl. 21:31
Johnny_737
Det ligner en maskinoversættelse, der godt kunne bruge lidt menneskelig redigering.
#3(Med 0 svar)
1. december 2024 kl. 22:07
Hunt
Er det ikke fair nok at både hooxi selv, men også hans familie er konkurrencedygtig? :p
#4(Med 3 svar)
1. december 2024 kl. 23:13
DOMINA7HOR
Synes artiklen er værd at læse. Nogle interessante reflektioner han kommer med, den gode HooXi.
#5(Med 2 svar)
2. december 2024 kl. 03:55
vorborg
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Vi har i hvert fald prøvet at hjælpe HooXi med at få skrevet en så ærlig artikel som overhovedet muligt, med en masse indsigt som man ikke lige får i "normale" interviews - så vi håber at det er fedt indblik fra folk.
#7(Med 0 svar)
2. december 2024 kl. 16:36
JakobHelms
Det er en pissegod artikel! VIrkelig lækkert indhold.
#8(Med 0 svar)
2. december 2024 kl. 17:13
DOMINA7HOR
Og det har i gjort godt, synes jeg. God læsning. Kan godt lide, når man kommer lidt ind under huden, og det synes jeg egentlig. "Live your truth," og "express your truth," er altså også bare to klichéer der virker bedst.

Så jeg er helt enig med Hr. JakobHelms i ovenstående kommentar. Pissegod artikel, for at sige det på godt dansk!
#6(Med 0 svar)
2. december 2024 kl. 16:28
Unlucky-Luke
Mon ikke der sker nogen så snart denne major er overstået...
Håber HooXi har trænet en masse på serveren. Ude fra virker han til at være en rigtig god igl, men firepower måtte godt blive trænet lidt og der er der jo ikke meget tid til mens man er igl...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.