gla1ve roser device til skyerne på Astralis' TikTok.

gla1ve om device: "Han har faktisk spillet virkelig, virkelig godt"

Den danske IGL har været imponeret over device, siden han vendte tilbage.

Han har faktisk spillet virkelig, virkelig, virkelig godt.

Sådan fortæller gla1ve blandt andet om device siden AWP'eren tilbagevenden til Astralis.

Det gør han i en video på Astralis' TikTok-kanal.

Der bliver også delt flere rosende ord ud til AWP-stjernen fra gla1ve, som lyder til at være imponeret over devices opstart hos Astralis.

device har været ude i ni måneder. Han har faktisk været rigtig god. Vi har spillet med ham i træninger i noget tid. For os handlede det om at se, hvor god han var, og han har faktisk spillet virkelig, virkelig, godt. Vi ville rigtig gerne have ham med, men jeg tror også, han er lidt påpasselig, da han har været ude i ni måneder, og det kræver en lidt mere blød opstart at starte op igen - især med at rejse.

Selvom, at gla1ve gerne vil have haft device med til Finland, så er IGL'en dog ikke skuffet over beslutningen.

Han fortæller nemlig, at han er enig i, at det rigtige at gøre er at give device noget mere tid, så opstarten bliver mere blød, når han har været sygemeldt i lang tid.

Han har jo været sygemeldt, og det er jo ikke for sjov. Jeg føler også, at det er det rigtige at gøre. Tage det stille og roligt og en ting ad gangen. Først kommer du med i træninger, og efter lidt tid, når du har vænnet dig til det, begynder du at tage med på rejser, så du ikke bare kører fra 0 til 100 på én gang, slutter gla1ve TikTok-videoen af.

Torsdag skal Astralis i duel i Elisa Masters Espoo.

Her er danskerne nemlig draget til Finland, men det er dog uden device, som derfor får lov til at få en lidt mere blød opstart i den rød-sorte trøje.

#1(Med 0 svar)
16. november 2022 kl. 22:02
JakobHelms
Hey, den rød-sorte trøje er da rød-hvid nu ;).

Det kan jeg ærligt talt godt forstå. På den anden side betyder det jo så også, at device ikke får en super blød opstart, selvom han får ekstra tid, fordi han jo - forhåbentlig! - er klar til næste turnering, som er Katowice Play-In i omkring start-februar. Den er jo noget vigtigere en denne her.
#2(Med 0 svar)
16. november 2022 kl. 22:16
JernLars
Det skal han jo sige... Men jeg glæder mig også til at se ham spille
Udover Dev1ce er der ikke super meget at råbe hurra for hos Astralis for tiden, men nu må vi se
#3(Med 7 svar)
17. november 2022 kl. 00:46
Hunt
Forstår ikke hvorfor han ikke bare spiller elisa, de træner allerede sammen og 1 event på mindre end en uge i et land tæt på som finland..

Det er jo ikke fordi vi snakker 3 uger til major, 1 uge til elisa, 1 uge til blast fall og slutte af med blast world. Så havde det været fair at skippe noget for en blød opstart..

Hvis han skal køres så langsomt in skal Kristou vel med til alle turnering får at spille første map, så device ikke får en hel bo3 på en gang
#4(Med 1 svar)
17. november 2022 kl. 03:23
raxtuzz
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
DPL Admin
Jeg tror lige i den her situation, så vil nok man hellere fortryde at man tog lidt ekstra tid, end at fortryde at man havde for travlt med at smide device for hurtigt igang igen.
#5(Med 0 svar)
17. november 2022 kl. 05:25
JakobHelms
Helt klart. Jeg synes også det er meget forskelligt at spille praccs på kontoret med gutterne vs alle de rejsedage der følger med pro CS på højr plan, men Hunt har også ret i, at det her trods alt er en lille turnering ret afsides i turneringskalenderen, og ikke at blive kastet ind i Katowice-BLAST-ESL-møllen og knapt være hjemme i et par måneder.
#6(Med 1 svar)
17. november 2022 kl. 09:39
NamrepuS
Overvej lige det pres og forventninger der ligger til han ene mand skal kunne vende Sejlstralis' resultater!? Så det giver måske mening at vente, men omvendt jo bedre tid der giver sig højere bliver forventningerne.
#9(Med 0 svar)
17. november 2022 kl. 14:20
Hunt
Ideen her er vel at lige meget hvad har de stadig en Academy spiller med, så presset er ikke så stort nu, men det bliver det jo når vi når til Katowice og epl næste sæson
#7(Med 2 svar)
17. november 2022 kl. 10:16
nylsnej
Jeg tænker det må være device's egen beslutning.

Jeg synes også det giver bedre mening at starte op med en lille turnering uden det store forventningspres fremfor en evt. Katowice.

Men hvis han ikke er klar, er han ikke klar ¯\_(ツ)_/¯

Man kan sige, at på enhver anden arbejdsplads ville det jo også være helt naturligt, at en gut, der har været nede med stress/depression, får en blød opstart.
#8(Med 1 svar)
17. november 2022 kl. 14:19
Hunt
Tænker da helt klart at Elisa her ville være den bløde opstart, i stedet for nu bliver det nok blast, Katowice og epl i en lang række
#10(Med 0 svar)
17. november 2022 kl. 15:50
nylsnej
Enig :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.