Zahid 'Sui' Butt, der også står bag Copenhagen Games, inviterer nu til jule-LAN i Nørrebrohallen i København. Billedet her er fra Copenhagen Games (Foto: Copenhagen Games)

Jule-LAN ser dagens lys

I den sidste weekend inden jul går det løs lige midt i København.

Der er lagt op til en masse headshots, tætte dueller på serveren, risalamande og julehygge, når Sui, der blandt andet står bag Copenhagen Games, inviterer til jule-LAN i Nørrebrohallen til december.

I den sidste weekend inden juleaften, det vil sige den 16. til og med 18. december, går det løs i midten af København til netpartyet, hvor der dystes i både CS:GO og League of Legends.

Arrangøren skriver på hjemmesiden, at der er sovesal, og at det er tilladt at medbringe mad og drikke til LAN'et.

Generel info:

  • Dato: 16.-18. december

  • Dørene åbner: Fredag kl. 14:00.

  • Lokation: Nørrebrogade 208, 2200 København N.

  • Billetpris (deltager): 300 kr.

  • Mad og drikke medbringer man selv.

  • Præmier: 15.000 kroner i CS:GO, 5000 kroner i League of Legends.

Se mere info og køb billet på Netparty.dk

Faktaboks

Program for de tre dage:

Fredag den 16. december

14:00 - Dørene åbnes
20:00 - League of Legends starter
20:00 - CS turnering starter

Lørdag den 17. december

10:00 - CS og LoL starter
13:00 - 14.00 - Middagspause
14:00 - CS og LOL starter igen
19:00 - 20.00 - Pause aftensmad
20:00 - CS og LOL starter igen
23:00 - Finaler

Søndag den 18. december

10:00 - 1vs1 shootout CS
Aktiviteter frem til kl. 14:00
16:00 - Strøm og net lukkes
Vi pakker sammen og tager hjem

Kilde: Netparty.dk

#1(Med 0 svar)
20. november 2022 kl. 19:30
p1xar
Nogle der ved om der vil blive spillet med Anubis?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.