Ekspert: blameF jagter øko-bamser*
*Siden artiklen blev skrevet, har voo undersøgt tallene for spillere på andre hold, heriblandt NiKo, s1mple, ZywOo, sh1ro og cadiaN. Du kan se om blameF skiller sig ud i forhold til andre stjernespillere HER
Den danske superstjerne blameF er en paradoksal spiller.
Han bliver af nogle kritiseret for at "baite" sine holdkammerater, men ifølge statistikkerne er han en af verdens bedste, når det kommer til at vinde åbningsdueller.
I 2022 er blameF den 7. bedste spiller i åbningsdueller med et top 20 filter.
Her er 2022-listen over verdens bedste spillere i åbningsdueller:
1. NiKo
2. s1mple
3. ZywOo
4. syrsoN
5. m0NESY
6. rain
7. blameF
8. Ax1Le
9. sh1ro
10. torzsi
Som man kan se, er listen domineret af AWP'ere. blameF er faktisk den 3. bedste rene rifler på listen, kun overgået af NiKo og rain.
Er tallene skævvredet?
YouTuber og ekspert, voo, har måske forklaringen på, hvorfor blameF bliver kritiseret på trods af de prangende tal.
Han satte sig for at kigge demoer igennem af danskeren, og registrerede hvor ofte blameF var den første på pletten mod fulde køb kontra spare-runder, hvor modstanderen måske kun kunne skyde igen med pistoler.
Og tallene er ikke pæne for den danske stjerne.
Her kommer voo frem til, at blameF næsten fordobler sin andel af åbningsdueller, når modstanderholdet har for under 13,000 dollars våben og udstyr. Det har han brugt analyse-værktøjet noesis til at optælle. Derfor beskylder voo den danske stjerne for at "jagte øko-bamser", hvilket er en talemåde for spillere, der skynder sig hen til dueller, når de ved, modstanderne ikke har den store chance for at skyde igen. Det er oftest brugt negativt om spillere.
Også når det kommer til antal kills per runde mod fulde køb vs. spare-runder, er blameF dén spiller for Astralis med den største diskrepans.
Analysen er ikke skudsikker
voo kommer kritikerne af hans konklusioner i forkøbet ved at sige, at man bliver nødt til at sammenligne blameF med stjernespillere fra andre hold, før man kan sige, om blameF ligger uden for normalen.
For analysen fortæller intet om, hvorvidt blameF jagter øko-bamserne mere end NiKo, s1mple eller ZywOo. voo medgiver også, at der er mindre risiko for at ens holdkammerater smider runden mod pistoler, hvis man kommer dem i forkøbet og skyder halvdelen af modstanderne.
Synes du, blameF er slem til at gå efter de "nemme" kills?