
Kryptisk cadiaN: "Interessante tider. Deler mere senere"
Astralis har bænket cadiaN og givet HooXi chancen som stand-in ved PGL Astana 2025.
Samtidig er Kasper Straube blevet opsagt i sin stilling som sportsdirektør i Astralis.
Det var ikke helt uventet, at der måtte ske et eller andet i Astralis-lejren efter de havde misset den femte major i streg, og flere eksperter afgav deres hårde dom. Nu er dommen faldet fra ledelsen i Astralis, og det har affødt stærke reaktioner på scenen.
Her er et udpluk.
cadiaN er en mand med flair for det dramatiske og som forstår show business. Hans første udmelding til bænkningen i Astralis er kryptisk og lader os hænge hen i spænding. Han er ikke en mand, der er bange for at tage bladet fra mundet, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, hvilket denne ikoniske video er et godt eksempel på.
HooXi er til gengæld forståeligt nok godt tilfreds med at få chancen i Astralis som IGL stand-in til PGL Astana 2025. Og han er ikke den eneste. I svarene til HooXi på X er der nemlig bred opbakning fra tidligere kollegaer og andre spillere.
nicoodoz:
KUN EN MAND KAN REDDE ASTRALIS!
NiKo:
Let's go dudeeee, gl
apEX:
Held og lykke Rasmus !
Kasper Straube:
Let's go!! :)
Ekspert og tidligere coach i FaZe og MIBR YNk fælder dom over hele perioden med cadiaN og Kasper Straube i Astralis, og hverken de eller ledelsen i Astralis får topkarakterer.
Glad for, at HooXi får en chance i Astralis, cadiaN-skiftet burde aldrig være sket. HooXi passede meget bedre ind, bare ærgerligt at han ikke var en del af HEROIC tidligere 🤷🏻♂️
At Kasper Straube er blevet fyret, er den bedste nyhed Astralis-fans har fået i lang tid.
Han følger det op med et forslag til endnu en udskiftning på holdet. Denne gang er han ude efter ruggah.
Og hvis jeg er Astralis, så ringer jeg til Xyp9x og tilbyder ham jobbet som coach.