Man kommer helt tæt på cadiaN i den nye dokumentar fra BBC, der er lavet i samarbejde med ESL.

s1mple hev fat i cadiaN efter semifinalen i Rio

I en ny dokumentar kommer man helt tæt på blandt andre cadiaN under majoren i Rio.

Det blev som bekendt ikke til den helt store triumf for Heroic, da de i november sidste år nåede finalen ved IEM Majoren i Rio og tabte til Outsiders.

Men ikke desto mindre var det det hidtil bedste resultat ved en major for samtlige fem danskere, og særligt cadiaN lod følelserne få frit spil, som man så ofte har set det fra den danske kaptajn.

Under majoren i Rio fulgte et kamerahold fra BBC i hælene på blandt andre cadiaN, og i samarbejde med ESL er der netop udkommet en dokumentar, "Game and Glory", der tager udgangspunkt i megaturneringen, og blandt andre cadiaN og Heroics jagt på triumfen.

Efter semifinalesejren over FURIA, da cadiaN og Heroic er på vej hen til minibussen, der skal køre spillerne fra arenaen til hotellet, går de forbi s1mple, som står med et par andre og ryger. Og her henvender den ukrainske NAVI-stjerne sig til cadiaN.

Hvis du ikke vinder i morgen, så vil jeg hade dig resten af mit liv, lyder det jokende fra s1mple, som fortsætter:

Held og lykke i morgen.

Kommer du til at være i arenaen?, spørger cadiaN så.

Ja. Jeg kommer og kigger og hepper på dig, lyder svaret fra den ukrainske superstjerne.

Foruden episoden mellem cadiaN og s1mple byder dokumentaren også på et telefonopkald mellem Heroic-kaptajnen og hans mor lige efter semifinalesejren over FURIA, ligesom man også kommer tæt på KSCERATO og netop s1mple.

Dokumentaren kan ses gratis på YouTube her:

#1(Med 0 svar)
25. januar 2023 kl. 14:04
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Ups
#2(Med 0 svar)
25. januar 2023 kl. 14:49
PtrsN
Stærk dokumentar her 20 min. inde. Glæder mig til at se resten!
#3(Med 0 svar)
25. januar 2023 kl. 15:31
diOnysos
Støttet Dust2.dk med 9 julekugler i 2019
Freaking fed doku. mere af det.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.