Unge talenter gør det: Brøndby skal i POWER Ligaen
Brøndby Esport er vindere af 1. divisionen og har sikret sig den direkte oprykning til POWER Ligaen.
nut nut, sL1m3, foam, Dengzoe og Sukker skal op og mænge sig med de store drenge.
Holdet har en gennemsnitsalder på 17-et-halvt år, men har lagt 1. division ned.
15 sejre i 18 kampe er det blevet til, og der har derfor ikke været andre hold, som kunne røre de blå-gule fra vestegnen.
Udover det, så ender sL1m3 som den bedst ratede spiller i 1. divisionen over profiler som mertz, Griller, SandeN og ANSG1.
sL1m3 topper også listen, når det kommer til ADR og K/D, mens foam er spilleren med højest KAST %.
Hvem, der ender på andenpladsen og dermed skal spille om oprykning i POWER Ligaens relegation, er også afgjort, og det blev de garvede gutter samt ANSG1 og logz fra Excentriq United. De møder Sashi Esport i kampen om en plads i næste sæson af POWER Ligaenn.