
Infamøse KQLY har fået CS2-betaen på VAC-banned bruger
Siden annonceringen af Counter-Strike 2 tidligere i marts har alle nærmest stået i kø for at få lov til at prøve beta-versionen.
Det er ikke mange, der har fået adgang til beta-versionen, men af spillerne, der har fået adgang, er VAC-bannede KQLY.
Det skrev franskmanden sent tirsdag aften på Twitter.
Og det er ikke bare på hvilken som helst bruger, han har fået Counter-Strike 2-betaen, for det er nemlig på hans VAC-bannede bruger.
Den 20. november i 2014 blev KQLY VAC-bannet, hvilket stoppede karrieren for den ellers lovende spiller, der blandt andet har deltaget til tre majors.
Tidligere denne uge afslørede Valve, at man bliver tildelt en beta-version af CS2, alt efter hvor mange timer man havde på Valves officielle servere inden annonceringen af spillet, hvorfor det altså ikke hjælper at spille en masse matchmaking nu.