Så mange penge tjente ropz i 2022
6 millioner kroner.
Så mange penge tjente ropz i løbet af 2022.
Det fremgår af hjemmesiden for det estiske center for register- og informationssystem (RIK), som mediet HLTV har skrevet en artikel på baggrund af.
I rapporten på den estiske hjemmeside fremgår det ikke klart, hvordan fordelingen af hans indkomst har set ud.
Tallene involverer dog sandsynligvis hans løn, præmieindtægter og penge fra stickers for 2022, hvor han sammen med FaZe blandt andet vandt PGL Major Antwerp 2022.
Af de 6 millioner kroner fremgår det, at 300.000 kroner er betalt af en virksomhed med sæde i EU, hvilket højest sandsynligt kommer fra tiden i MOUZ i form af lønninger og præmiepenge fra de sidste par måneder af 2021
De resterende 5,6 mio. kroner er overført fra et land uden for EU, hvilket med stor sandsynlighed nok er fra amerikanskejede FaZe i form af lønninger, præmieindtægter og penge fra stickers.
I ESL's regelbog fremgår det i afsnit 2.12, at der ofte går mellem 90 og 180 dage før betalingerne bliver gennemført, hvorfor tallene fra rapporten højest sandsynligt ikke inkluderer præmiepenge fra turneringer som IEM Rio Major, BLAST Premier Fall Final og BLAST Premier World Final.
ropz og resten af FaZe vandt senest ESL Pro League S17 på Malta, hvor holdet blev 1,3 mio. kroner rigere fra præmiepenge samt modtog 6,9 millioner kroner i bonus fra Intel Grand Slam.