Kort inden CS2: Nu sætter CS:GO vild rekord
Det er ikke længe siden, at CS:GO satte rekord for, hvor mange spillere, der havde åbnet spillet i april måned, men nu er endnu en rekord blevet sat.
Hele 1.802.853 spillere været inde i CS:GO på samme tid, og det er det højeste antal nogensinde.
Sådan fremgår det af tallene fra hjemmesiden steamcharts.com.
Den hidtidige rekord, der lå på 1.519.457, blev sat tilbage i marts 2023, men den fik altså ikke lov at stå længe.
Det var altså ikke marginaler, der gjorde, at CS:GO nu har slået sin egen rekord, da omtrent 280.000 flere spillere havde haft gang i spillet.
I kølvandet på annonceringen af CS2 er CS:GO's tal eksploderet, så noget tyder på, at folket er ved at tage ordentlig afsked med spillet, der har været der i over 10 år.
Højeste peak i 'antal spillere på 24 timer' hvert år:
-
2013: 96.298
-
2014: 367.634
-
2015: 823.694
-
2016: 850.485
-
2017: 814.616
-
2018: 746.548
-
2019: 767.060
-
2020: 1.305.714
-
2021: 1.198.581
-
2022: 1.065.079
-
2023: 1.802.853