sycrone og tropperne må tilbage på tegnebrættet.

Hudløst ærlig sycrone: "Det er helt fair, at vi er ude"

Et skuffende 2-0 nederlag til GamerLegion blev dødsstødet for MOUZ ved majoren i Paris.

Majoren i Paris endte ikke, som MOUZ havde håbet på. Allerede efter tre kampe i Challengers Stage er de nemlig færdige i turneringen.

Det internationale hold, hvor danske sycrone er coach, havde håbet på mere ved CS:GO's sidste major. Skuffelsen var derfor også til at spore, da sycrone stillede op til interview umiddelbart efter det tidlige exit i turneringen:

Skuffelse. Vi havde håbet på mere. Vi havde en god bootcamp inden turneringen. Drengene gjorde en kæmpe indsats for, at det skulle kunne lade sig gøre. Vi formår bare overhovedet ikke at overføre det, vi leverer i træning, og hvad vi har vist førhen - til forrige major eksempelvis.

Før sidste kamp mod Gamer Legion havde MOUZ mødt NIP og OG. På den nuværende HLTV top 30 befinder de tre hold sig meget tæt på hinanden, da OG indtager 11.-pladsen, MOUZ indtager 12.-pladsen og NIP indtager 14.-pladsen.

På trods af at holdene ligger side om side, erkender sycrone blankt, at de ikke fortjente at slå nogle af dem:

Begge af de hold fortjener det lidt mere, end vi gjorde i de kampe. Det var ikke fordi, vi spillede særlig godt på nogle tidspunkter, så det er helt fair, at vi er ude for at være ærlig.

Tilbage til træningen

Holdspillet kørte ikke på skinner til turneringen, og det er en af grundene til, at de allerede nu må forlade majoren i Paris:

Måske er det nerverne og presset, der kommer lidt til os. Man kan bare ikke være afhængig af, at folk skal levere individuelt hele tiden. Man er nødt til at have noget teamplay og noget rutine at falde tilbage på, og det faldt bare totalt igennem i dag og i går.

Den danske MOUZ-coach har mange uafklarede spørgsmål til det spil, der blev leveret fra MOUZ ved majoren. Derfor mener han også, at holdet skal hjem og gennemgå samtlige af spillets aspekter:

Vi er nødt til at kigge på det hele og gå tilbage til tegnebrættet, som man siger. Kigge på måden vi sætter os op til kampe på. Måden vi går ind til kampe på. Er det det mentale, der fejler? Er det det taktiske? Er det individuelt folk ikke leverer?

#1(Med 1 svar)
10. maj 2023 kl. 10:13
strogie
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Desværre er torszi for ustabil synes de burde prøve at fange regali eller måske r1nkle som awp
#2(Med 0 svar)
10. maj 2023 kl. 10:16
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Synes også regali / mantuu ligger lige til højrebenet.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.