Britisk organisation trækker stikket
Efter otte og et halvt år i Counter-Strike trækker Endpoint nu stikket.
Det skriver den britiske organisation på X tirsdag.
Endpoint skriver i sit opslag, at beslutningen er taget på grund skiftet i Counter-Strike-landskabet, hvor særligt VRS-systemet har gjort svært at bryde igennem. Og det skaber et mere lukket system, skriver organisationen.
VRS-systemet betyder, at hvis man starter med en lav rangering, bliver det ekstra svært at forbedre den, fordi VRS-godkendte turneringer kun er baseret på invitationer – invitationer, der netop afhænger af den VRS-rangering, man prøver at forbedre. Dette skaber et meget mindre og mere lukket økosystem.
Når dette kombineres med manglende finansiering og brands, der ikke ønsker at engagere sig i den britiske esportsscene, betyder det i sidste ende, at de omkostninger, der påløber, sammenlignet med de mulige indtægter, simpelthen bliver en for stor risiko for virksomheden som helhed.
Tirsdag kom der ligeledes kritik af VRS-systemet fra Snappi, der langede ud efter det nye ranglistesystem, der efter hans opfattelse også skaber et mere lukket system.
Flere gennembrud
Endpoint har siden 2016 været en del af scenen og har gennem tiden været rugekasse for flere store spillere.
Blandt andet fik både Vitality-stjernen flameZ samt Liquids nye stjerne NertZ deres gennembrud i Endpoint. Det samme er tilfældet for G2's HeavyGod samt BOROS og mezii, der ligeledes har en fortid i Endpoint.
Der har desuden også været danskere i organisationen, da både Kjaerbye og Fessor har iført sig spillertrøjerne, mens Rejin for en stund sad i cheftrænerstolen tilbage i 2022.
Tre spillere der dog har været en del af Endpoint gennem mange år er Surreal, MiGHTYMAX og CRUC1AL, der alle har flere år i organisationen på CV'et. De er, ligesom resten af holdet, blevet bænket og kan hentes gratis.
Døren på klem
I sit opslag på X skriver Endpoint, at selvom det for nu er slut med et CS-hold, så er det ikke ensbetydende med, at de helt forlader esport.
Organisationen er nemlig åben for i fremtiden at have en startfemmer.
Vi lukker ikke døren helt for Counter-Strike-esport.
For det første vil vi fortsat støtte UKIC og dermed den britiske græsrods-esport, og vi har stærke ambitioner om at udvide denne støtte for at styrke den britiske Counter-Strike-scene.
For det andet er vi åbne for at signe et nyt hold i fremtiden – dette er en pause, ikke et farvel. Det betyder, at vi vil være åbne for at signe eller bygge nye hold, når tiden og muligheden er den rette, og vi vil fortsat søge partnerskaber, der gør det muligt at fortsætte vores rejse og bygge videre på den historie, det ry og de fundamenter, vi allerede har skabt.
Endpoint var:
-
Surreal
-
AZUWU
-
MiGHTYMAX
-
CRUC1AL
-
cej0t