Heroic åbner mod hjemmebanedarlings
BLAST har løftet sløret for åbningskampene ved BLAST Premier Spring Final, der skydes i gang i Washington D.C. i næste uge.
Her lægger Heroic ud med en kamp mod hjemmebaneholdet Complexity, der blev inviteret, efter NAVI måtte melde fra grundet visum-problemer.
Heroic og Complexity har plads i gruppe B, der også tæller Astralis og FaZe, som mødes i gruppens anden åbningskamp.
I gruppe A skal de forsvarende major-vindere fra Vitality op imod brasilianske Imperial, mens G2 får æren af Cloud9 i et ægte topopgør. De to mandskaber i i øjeblikket rangeret som henholdsvis verdens nummer seks og fem.
Åbningskampene ser dermed ud som følger.
Gruppe A:
-
Vitality vs. Imperial
-
G2 vs. Cloud9
Gruppe B:
-
Heroic vs. Complexity
-
FaZe vs. Astralis
Gruppespillet afvikles som en double-elimination bracket, hvor der spilles bedst-ud-af-tre maps. Vinderne af de to grupper går direkte videre til semifinalen, mens nummer to og tre i hver gruppe tager plads i kvartfinalen.
Vinderen af BLAST Premier Spring Final sikrer en plads ved World Final og en fin præmiesum på 1,4 millioner danske kroner.