Majordeltagerne skal findes til februar
Til marts næste år går det løs i Royal Arena, når den første CS2-major nogensinde løber af stablen.
Her skal 24 hold fra hele verden dyste om det største i Counter-Strike, og nu kender vi også datoerne for RMR-turneringerne, hvor de 24 hold, som skal kæmpe om præmiepuljen på 8,6 millioner kroner, skal findes.
PGL har nemlig offentliggjort planen, og her står det klart, at vi den 14. februar tager hul på den europæiske RMR-turnering, som løber frem til den 24. februar.
Kort efter følger først den asiatiske og senere den nord- og sydamerikanske RMR-turnering, inden majoren skydes i gang med Challenger Stage den 17. marts.
Challenger Stage varer frem til og med den 20. marts, inden Legends Stage skydes i gang 21. marts.
Selve slutspillet ved majoren spilles fra 28. til 31. marts.
Her er datoerne for majoren:
Europæiske RMR: 14.-24. februar
Asiatiske RMR: 26.-29. februar
Nord- og sydamerikanske RMR: 1.-4. marts
PGL oplyser desuden, at billetsalget snart åbner. Info om kvalifikationer til RMR-turneringerne har PGL ikke meldt noget ud om endnu.