HooXis benskade har gjort, at han skal have en skinne på.

HooXi skadet til polterabend

HooXi var ude for en ulykke til roeJs polterabend.

Dust2.dk i København

En polterabend skal gerne være fest og farver, men det var ikke alt, der skete til roeJs store dag.

Det fortæller HooXi til Dust2.dk torsdag.

Da vi mødte den danske IGL, var det nemlig med en større skinne på benet, og det forklarede HooXi med en historie om roeJs polterabend.

Jeg var til roeJs polterabende (griner). Her spillede vi bumble ball, hvor man har sådan en stor bold om sig, og så skal man løbe ind i folk, og ja… det fik jeg lov til at spille i cirka ti sekunder.

Det er tre uger siden, og jeg har ikke fået det scannet endnu, så jeg ved ikke, hvad der er galt, men jeg tror, at det er korsbåndet, der er røget.

Med et overrevet korsbånd ville nogle nok tænke, at man havde en godkendt undskyldning, hvis spillet haltede lidt bagefter, men sådan forholder det sig ikke for G2.

Jeg har ikke ondt, når jeg spiller. Jeg sidder lidt mærkeligt, fordi jeg hele tiden skal have benet strakt, men det har jeg lært at leve med. Jeg har spillet hele sommerferien, fordi jeg ikke rigtig kunne lave andet. Det kommer ikke til at være en undskyldning i hvert fald, slutter HooXi af med et smil.

HooXis G2 er havnet i gruppe C i BLAST Premier Fall Groups, og de spiller deres første kamp lørdag.

Her møder de det nye Liquid, som har fået en europæisk makeover i sommerpausen.

#1(Med 0 svar)
13. juli 2023 kl. 23:25
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hahaha stakkels HooXi 😅
#2(Med 2 svar)
14. juli 2023 kl. 00:07
Kristja
Vildt nok han ikke har fået det undersøgt nærmere endnu efter 3 uger, så må man vel formode, at han ikke er i dk længere 🤔
#3(Med 1 svar)
14. juli 2023 kl. 09:56
JakobHelms
Sommerventetid på scanning lyder ikke usandsynligt i mine ører - han er i hvert fald i DK nu, kan man sige :-)
#5(Med 0 svar)
15. juli 2023 kl. 00:21
Kristja
Hmm jaeh det kan der være noget om. Men der er jo ret til privathospitaler hvis ikke, det offentlige kan opfylde de 30 dage tho :)
#4(Med 0 svar)
14. juli 2023 kl. 12:23
C4nn0n
Hvis det korresbånd går han nok og venter på noget hævelse der skal falde, inden de kan scanne ham
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.