BILLETSALGET LUKKER ONSDAG: KØB BILLET TIL POWER LIGAENS FINALE NU!
02D : 00T : 44M : 03S
device og Astralis har stort set altid siddet på toppen i Danmark, men det er ikke længere tilfældet.

device: "Astralis skal være de bedste i Danmark"

Astralis har nærmest altid siddet på tronen i Danmark, og sådan skal det også være, fortæller device til Dust2.dk.

Dust2.dk i Köln

Astralis er videre til hovedturneringen i Köln.

Det stårt nemlig klart, efter device og resten af holdet meget fornemt leverede et flot comeback på det afgørende map mod Apeks tidligere i dag.

Efter kampen fangede Dust2.dk også en lettet device, som satte ord på comebacket, som du kan læse mere om her.

"blameF har klart mere firepower, end gla1ve har"

Udover det flotte comeback gik device også lidt mere ind i detaljerne omkring den nye rollefordeling på Astralis-mandskabet.

Da device blev spurgt ind til, hvordan gla1ve og blameFs spillestil er anderledes, svarer AWP'eren, at de minder meget om hinanden - og så alligevel ikke helt på alle punkter, da blameF har mere firepower, spiller og grinder meget mere, og ser desuden mere CS.

Jeg synes, at de minder rigtig meget om hinanden på mange punkter. Jeg vil sige, at Benjamin (blameF, red.) har jo klart mere firepower, end Lukas (gla1ve, red.) har. Så helt generelt på CT-siden, har det hjulpet på positionerne rigtig meget, at vi står, som vi gør nu. På T-siden, der synes jeg, at de minder meget om hinanden, fortæller device til Dust2.dk og uddyber:

Benja ser måske en del mere CS og grinder lidt mere. Ser, hvad de andre hold laver, lidt mere up-to-date med metaen. Og så synes jeg bare, at alle de gode elementer, som jeg har oplevet med Lukas i forhold til mid-run calling, godt lederskab, at tage teten og hype hinanden op - det kan han også, og har lært det på mega kort tid. Så jeg er pissestolt af ham. Jeg er bare glad for, at han har vokset sig hurtigt med den rolle.

"Jeg er en meget mere anderledes spiller, end jeg var dengang"

Siden device vendte tilbage til Astralis, har den firedobbelte major-vinder leveret flotte præstationer gang på gang.

Den danske superstjerne har i 2023 til store turneringer nemlig en rating på 1,19, hvilket er det femtehøjeste - kun overgået af spillere som ZywOo og s1mple.

Danskeren føler til tider, at han ligner sit gamle jeg, men der er også tilfælde, hvor han falder igennem, og at han derfor må hjælpe holdet på andre måde.

Det er svært at sige. I nogle kampe gør jeg, og i andre kampe gør jeg ikke. F.eks. i dag føler jeg, at der er mange gange, hvor jeg svigter lidt. Det er pisseirriterende, og så sidder man der og bliver lidt frustreret lidt over det under kampen.

Men det vigtigste er bare at finde ud af, hvad man så kan gøre, hvordan man så kan hjælpe med at snakke og sætte runderne op, og hjælpe Benja og alle de andre drenge. Så om jeg er tilbage, det føler jeg jo lidt, at jeg er. Men jeg føler også, at jeg er en meget mere anderledes spiller, end jeg var dengang. Jeg prøver at gøre nogle nye ting, og prøver ligesom at tage mere plads og snakke mere og skabe mere for holdet. Og det synes jeg er markant federe.

"Astralis skal være de bedste i Danmark"

Igennem hele karrieren har device og Astralis været associeret med at være Danmarks absolut bedste.

Over de seneste par år er det dog ikke længere tilfældet, da Heroic har vippet dem af tronen, men device håber, at de kan genvinde pladsen, for "Astralis skal være de bedste i Danmark".

Det håber jeg. Det er jo altid det, man drømmer om, først og fremmest at være det bedste hold i Danmark og i verden. Det er jo derfor, vi spiller. Det er jo selvfølgelig en stor drøm at have. Det har set mørkere ud, end det gør lige nu. Så det håber jeg helt sikkert. Jeg føler, at vi har alle elementerne, og vi skal bare bruge noget tid, fortæller device til Dust2.dk og afslutter:

Det er rigtig vigtigt, at man undgår de der konstante udskiftninger, og at man lærer hinanden at kende, og kommer sammen som en enhed, finder ud af, hvordan man vil spille. Det er det, jeg ser på alle de hold, der er gode. De tager noget tid, og når de har haft den tid sammen, så begynder man lige pludselig at forstå spillet på en anden måde. Så det håber jeg på. Jeg føler, at Astralis skal være de bedste i Danmark. Men Heroic har bare været mega gode i lang tid nu.

#1(Med 13 svar)
27. juli 2023 kl. 18:20
Mads_Miskat
Det sker ikke så længe Heroic eksistere

B0rup og Buzz kan ikke følge med på det niveau
#2(Med 2 svar)
27. juli 2023 kl. 18:39
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Holdningen omkring Borup kan jeg gå med til, personligt ikke enig, men meningen omkring Buzz virker lidt voldsom. Han er en 20 årig knægt mange i DK har set som en spiller med kæmpe potentiale de sidste par år. Nu har han spillet i Astralis i et halvt år og er ved at vise bedre spil de første par kampe til blast og til cologne. Han er IMO for ung og vist for meget talent til at man kan sige han ikke sagtens kunne blive en top spiller.
#19(Med 1 svar)
28. juli 2023 kl. 03:00
MemphisONE
Du er tydeligvis ikke se deres kamp så, jeg var også lidt mehh med B0rup da jeg hørte det. Men han har da vært virkelig god for dem, andet vil være underligt at sige ind til videre. Buzz er helt anden snak, virker direkte nervøs
#24(Med 0 svar)
28. juli 2023 kl. 16:03
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Som skrevet, jeg er ikke enig med holdningen, og kan personligt rigtig godt lide Borup og synes han har gjort det rigtig godt her i starten.
#3(Med 5 svar)
27. juli 2023 kl. 18:49
Kristja
Det samme havde man nok sagt om tesses og sjuush i sin tid, det samme sagde man nok om jabbi til han vidste andet, da de alle kom på Heroic :)

Hvis b0RUP kan redeeme sig selv, og buzz fortsætter en flot udvikling. Og med blameF og device som rollemodeller, så skal man vidst ikke afskrive dem endnu! ^^
#6(Med 4 svar)
27. juli 2023 kl. 18:55
Hunt
Det er vel at stramme den, jabbi havde spillet major playoff med Flames før han kom til Heroic.
Sjuush havde spillet i top 10-20 med ML i længere tid.
Teses er lidt tættere på ja, men stadig en del mere erfaring og vist mere.

Buzz var godt nok i ML kort (efter ML havde givet op på cs) og ellers kun lige spillet en sæson med powerliga med Masonic.
#8(Med 2 svar)
27. juli 2023 kl. 19:32
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
De fleste af de ting du siger om de andre gælder vel også for borup for hans tid i Heroic?

Hvad angår Buzz vundet power ligaen med AAB, tog skiftet til ML i håbet om at det kunne være et skridt frem. Så var det et shit show, tog et kort ophold i Masonic, hvor han viste han stadig var rigtig dygtig og har stort talent, og nu rykket til Astralis( 7 måneder siden).

Pointen er vel bare at man ikke ved om lige nøjagtig dette lineup kommer til at fungere for lige nøjagtig disse spillere. Altså vildere ting er sket i CS end at Heroic falder lidt af på den, og at dette Astralis lineup ender med at fungere pisse godt. Synes i hvert fald personligt det er rigtig tidligt at sige at dette Astralis lineup ikke sagtens kunne ende med at blive de bedste i Danmark an på om Heroic fortsætter nuværende form.

Hvis nogle skulle tænke astralis Biased eller andet, så er jeg kæmpe Heroic fan jeg prøver blot at forholde mig til fakta :D
#11(Med 1 svar)
27. juli 2023 kl. 19:40
Hunt
Du nævner selv buzz hold frem til Astralis og hvad han har spillet, så kan du da lige så vel se at de spillere Heroic har hentet har været fra en højere hylde?

Jabbi efter 7 måneder i Heroic havde slået faze i fianlen til blast hvor jabbi var bedste mand i finalen. Det er trods alt ikke der vi ser buzz.
Sjuush er/blev ret hurtigt en af verdens bedste til hans rolle. (Vel sammen med naf og perfecto).
Teses er lidt tættere på, men stadig har vist/prøvet noget mere end buzz har inden.

Vi kan selvfølgelig ikke sige hvad der sker om 3 år, men Heroic skal da mere end falde af på den og Astralis skal hente flere Heroic spillere for at de når bare tæt på samme niveau. (Hvilket slet ikke betyder Astralis ikke sagtens kan gøre det fint og ramme top 10 igen på et tidspunkt)
#15(Med 0 svar)
27. juli 2023 kl. 20:45
Nordby
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Jeg skriver vel også netop kun at det gælder Borup og ikke Buzz. Min mening om Buzz er bare at han er 20, har tidligere vist stort potentiale, og det er derfor umuligt at spå om hvor god han kan blive :D
#18(Med 0 svar)
28. juli 2023 kl. 00:10
Kristja
Jeg er med på at de andre havde vist mere i forhold til hvad du nævner! Min pointe var så ment også bare, at jeg synes det var lige at stramme den, at sige Buzz og b0RUP ikke har hvad det kræver. Buzz har ikke haft et stabilt Astralis lineup omkring sig, og b0RUP har ikke just været for heldig, men har altid været en af de bedste aimers i DK, så som jeg skrev et sted, så har han her mulighed for at redeeme sig og vise hvad han virkelig kan. Og jeg synes faktisk han gør det glimrende i den rolle han er hentet til holdet :)

Men jeg er selvfølgelig enig med dig i dine takes, fakta taler jo for sig selv! Og det er nu heller ikke fordi jeg forventer eller som sådan tror at Astralis kan vælte Heroic af pinden på nuværende tidspunkt. Men på sigt måske kan komme op på siden af dem🤷🏻‍♂️

Heroic har hold sammen i laaaaang tid og kun skiftet jabbi ind, så de burde jo også være længder bedre :)
#4(Med 1 svar)
27. juli 2023 kl. 18:52
Butler
Du ved ikke en skid.
#9(Med 0 svar)
27. juli 2023 kl. 19:37
Mads_Miskat
Ok, men så igen… ingen spurgte.
#5(Med 1 svar)
27. juli 2023 kl. 18:55
Madsen
Borup har da spillet rigtig fint indtil videre på astralis? :)
#10(Med 0 svar)
27. juli 2023 kl. 19:36
Mads_Miskat
Må indrømme han har imponeret på den korte tid han har været på holdet, men jeg tror stadig ikke på de har hvad der skal til for at være #1 i DK med det lineup
#7(Med 6 svar)
27. juli 2023 kl. 19:05
JernLars
"Benja ser måske en del mere CS og grinder lidt mere. Ser, hvad de andre hold laver, lidt mere up-to-date med metaen." Mon ikke det er grunden til at Gla1ve blev sendt på bænken
#12(Med 0 svar)
27. juli 2023 kl. 19:52
Lemmy
Altså alle kunne jo se at gla1ve ikke fulgte helt med.. Personligt sagde jeg og andre at gla1ve sad fast i hans spil og den måde han ville spille spillet på. Det er bare godt at de har fået det byttet ud og kan komme videre selvom gla1ve fik alt for lang tid på Astralis til at flytte dem videre..
#13(Med 4 svar)
27. juli 2023 kl. 20:35
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Det var rimelig tydeligt han manglede motivation .
Undskyld jeg siger det, men fatter ikke vi kun er en håndfuld der kunne se det. Uoplagt på serveren, alt for laid back, og lige fået børn osv.

Jetset csgo livet passede bare ikke til ham mere, men med så mange majors og turneringer er der jo ikke andet end respekt og forståelse tilbage for ham.
Device har været det samme igennem, men har en helt anden drivkraft. Og det har han altid haft, plus den dedikationen og motivationen til at blive 1st ranked spiller på hltv rank listen, som er hans indbyrdes kamp. Den kæmpe pause han havde, gjorde også noget virkelig godt for ham motivations mæssigt. Man kan nemt se forskel på fx. Device og glaive motivations mæssigt.
#14(Med 0 svar)
27. juli 2023 kl. 20:43
EwoKeY
Enig. Glave manglede gnisten og gejsten, og manglede lidt at være moderne til sidst. Forstået sådan at man havde nye moves med, turde ændre spillet og tvinge nyt ind. Her var E3stag ellers det nye input som jeg var begejstret for, men da han forsvandt lige så hurtigt som han kom, så var de nye frække moves ude igen, og det blev meget voksent og gennemtænkt igen. Glave havde som Device også siger ikke samme firepower. Det som at have en mand i underskud i hver runde. Jeg husker kun en ægte 3v1 clutch fra Glave de sidste år.
#22(Med 1 svar)
28. juli 2023 kl. 10:23
Lemmy
Tror sgu også det med at blive far var noget gla1ve prioriterede mere end CS, og det er helt forståeligt for et “menneskeligt” synspunkt. Problemet er vel at du kun er 5 mennesker på et CS hold, og når motivationen ikke er den samme som for de unge spillere der vil vise deres værd, så trækker det bare hele holdet ned, især med den rolle gla1ve også har haft. Tror ambitionerne har været ens for alle, men viljen og motivationen for at nå dertil har dsv ikke været der helt 100% for gla1ves vedkommen.
#23(Med 0 svar)
28. juli 2023 kl. 10:56
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Præcis
#25(Med 0 svar)
28. juli 2023 kl. 22:14
uedzorn
Ikke kun en håndfuld; Alle kunne se det, pånær Astralis. At de så også har set noget andet end officielle kampe er noget andet.
#16(Med 3 svar)
27. juli 2023 kl. 21:14
wazorntB
Det er fint at være ambitiøs og stræbe efter mere.
Til at starte med, ville jeg synes det kunne være fedt, bare at få Astralis op i top 10.

Ingen tvivl om at pilen peger den rigtige vej for dem nu, så er det bare med at klø på og fortsætte den gode udvikling.
#17(Med 2 svar)
27. juli 2023 kl. 21:29
Slettet bruger
Det kommer de jo nærmest allerede her efter cologne, alt efter pointene, så vidt jeg kan se. Så den mål er vel indfriet.
#20(Med 1 svar)
28. juli 2023 kl. 07:45
wazorntB
Nu er der forskel på at komme ind i top 10, og så at forblive en fast del af den.
#21(Med 0 svar)
28. juli 2023 kl. 07:52
Slettet bruger
"Til at starte med, ville jeg synes det kunne være fedt, bare at få Astralis op i top 10."

Det nævnte du ikke brormand! (grrrrr) - jeg svarede bare på det jeg læste! :D
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.