Særligt vand på Anubis drager nytte af den nye Source2-engine.

Alle opdaterede maps er nu tilgængelige

Det nye CS2 rykker nu endnu tættere på, efter Valve natten til fredag har frigivet endnu en opdatering.

Der er præcis 14 dage tilbage for Valve, hvis de skal holde løftet om at udgive det nye CS2 i løbet af sommeren 2023, og nu rykker spiludvikleren en smule tættere på målet.

Natten til fredag har Valve nemlig frigivet endnu en opdatering til CS2-betaen, hvor det nu er muligt at spille samtlige maps, som indtil nu har været igennem betaen.

I forvejen var Italy tilgængelig efter opdateringen tidligere på ugen, men nu kommer de otte andre maps tilbage, hvorfor følgende ni maps er tilgængelige i CS2-betaen:

Alle maps er dog kun tilgængelige i henholdsvis casual og deathmatch, hvorfor man stadig må vente lidt med at spille competitive.

Med opdateringen tidligere på ugen, hvor det opdaterede Italy blev tilføjet, fjernede Valve samtidig muligheden for at spille matchmaking.

Foruden tilføjelsen af alle de tidligere maps har Valve også justeret på skudenes gennemtrængning, altså muligheden for at skyde flere modstandere på én gang. Det har X-brugeren ThourCS kigget nærmere på her:

Dermed ser det altså ud til, at vi i CS2 ikke får vilde plays som denne her at se.

Hele opdateringen kan læses her

MAPS

  • All maps previously shipped in the Limited Test are available in casual and deathmatch matchmaking

  • All maps and game modes previously shipped in the Limited Test are available for offline play

GAMEPLAY

  • Dropped bombs no longer sink in water

  • Reworked the bullet penetration system

  • Enabled bot takeover where applicable

#1(Med 2 svar)
18. august 2023 kl. 13:06
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg har det lidt ambivalent med ændringen til penetration.

Meget få ting er sjovere end at lave et dobbel (eller triple) kill med et enkelt tryk på musen, men samtidig er det også en af de mest deprimerende ting, når man kommer som 2. eller 3. mand op af bananen på inferno og dør, bogstaveligt talt før man har set en fjende.
#2(Med 0 svar)
18. august 2023 kl. 17:59
thiezen
Helt enig, ved man om det gælder alle situationer eller er det kun når folk har kevlar (og hjelm)? Det ville give fin mening hvis man ikke kan gøre det når folk har købt kevlar, men at man kan gøre det hvis ikke de har imo.
#3(Med 0 svar)
18. august 2023 kl. 18:42
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Enig. Det er da ret fedt at lave. Føler det sker oftest på banan når man rusher B men ind i mellem sker det også på rampen (nuke) eller monster på overpass. Det er jo en kæmpe fordel for T føler jeg. Et tec9 rush bliver jo lidt "nemmere".
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.