Neymar opfordrede SK til at blive sammen
Der blev taget kendisser i brug, dengang SK forsøgte at holde sammen på holdkortet tilbage i 2017.
Det afslørede den tidligere SK-spiller TACO på Flow Games' Podcast, skriver Dust2.br.
TACO fortæller, at de nåede et punkt, hvor fer og coldzera ikke ville spille med hinanden længere, og at de endda satte sig langt fra hinanden, når holdet skulle flyve. TACO og FalleN forsøgte at få coldzera og fer på talefod igen men uden held.
Da de gav træneren dead og hans kone Camila besked om, at de ikke kunne løse konflikten, lavede dead og Camila en video til spillerne. I videoen bad en række brasilianske stjerner SK-spillerne om at blive sammen.
Blandt stjernerne var fodboldspillerne Neymar Jr. og Douglas Costa samt surferen Gabriel Medina.
Trods konflikten vandt SK otte turneringer i 2017 og endte på en 3.-4.-plads ved majoren i Boston i januar 2018.
SK lå dengang nummer ét på verdensranglisten og talte følgende spillere:
-
TACO
-
fer
-
coldzera
-
Fallen
-
felps