YEKINDAR erstatter sin tidligere holdkammerat i FURIA.

FURIA bænker skullz, henter YEKINDAR som stand-in

YEKINDAR er officielt hentet til FURIA som midlertidig erstatning for skullz.

FURIA bevæger sig længere og længere væk fra det brasilianske.

Først måtte chelo opgive sin plads på holdet til fordel for kasakhen molodoy, der samtidig overtager AWP'en fra FalleN.

Nu er skullz også røget på bænken, og i hans sted har organisationen hentet YEKINDAR som ind stand-in.

Rygtet om det spøjse skifte lød på nyhedssider i Brasilien mandag, og allerede nu bekræfter organisationen dem på X.

YEKINDAR skal i første omgang spille med i PGL Astana 2025, IEM Dallas 2025 og BLAST.tv Austin Major 2025 for FURIA.

Officielt er YEKINDAR stadig på bænken hos Liquid, så om der er lavet en låneaftale mellem Liquid og FURIA, melder historien ikke noget om endnu.

YEKINDAR skiftede til Liquid tilbage i 2022 og har holdt en gennemsnitsrating på 1,07 i klubben, indtil han blev bænket i slutningen af sidste år.

Til sammenligning har skullz leveret en gennemsnitsrating på 0,99 siden han blev hentet til FURIA fra netop Liquid i juli 2024.

De to spillere har en meget forskellig spillestil, og det kan være, at FURIA har haft brug for YEKINDARs aggressive tendenser på holdet.

FURIA er nu:

  • Brasilien yuurih

  • Brasilien KSCERATO

  • Brasilien FalleN

  • molodoy

  • YEKINDAR (Stand-in)

  • Brasilien sidde (Coach)
    --

  • Brasilien chelo (Bænket)

  • Brasilien skullz (Bænket)

#1(Med 0 svar)
22. april 2025 kl. 20:51
Madsen
Jeg kommer aldrig til at forstå de beslutninger Furia tager
#2(Med 0 svar)
22. april 2025 kl. 20:52
Djoerup
Det eneste man kan sige til det her er wtf
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.