Her er Ugens Spiller i POWER Ligaen

En ny uge betyder en ny Ugens Spiller.

CEPTER BITSKINS brillerede mandag med to vigtige sejre.

Mens holdet spillede godt som helhed, var det særligt én spiller, der imponerede.

Efter en halvskidt start på sæsonen viste Gnøffe nemlig, hvorfor han spiller i Danmarks stærkeste Counter-Strike-liga, da han leverede en vaskeægte magtdemonstration og var vital i CEPTERs seks point.

I 16-4-sejren mod XI leverede den 21-årige riffelspiller hele 24 kills og en ADR på 95, og det høje niveau fortsatte i bundbraget mod MASONIC Academy.

Her var Gnøffe også utrolig vigtig for CEPTER, da han med 25 kills og en ADR på 92 skød holdet til en 16-10-sejr og yderligere tre point.

OBS: Grundet den nylige migrering til CS2 bliver stats for Ugens Spiller en smule anderledes end tidligere.

Gnøffe snupper titlen som Ugens Spiller foran damkilde fra IMA PROBLEM og Scr0b fra XI, som ellers også leverede flotte præstationer mandag.

Stemmerne fordelte sig således:

  • Gnøffe - 51%

  • Scr0b - 27%

  • damkilde - 22%

Udover blot titlen får Ugens Spiller også fem kasser Red Bull.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.