Dansk organisation hængt ud: Betalte ikke for service
Siden maj 2023 har Linx Legacy skyldt LCA Broadcasting, som dækker og kommenterer Counter-Strike for organisationer, mere end 3.000 kroner.
Det afslører LCA Broadcasting på X.
Efter gentagende forsøg uden held på at modtage en betaling fra Linx Legacy har LCA Broadcasting fremvist sagen på X.
Her går broadcasting-selskabet i detaljer om, hvordan den danske organisation tilsyneladende har ignoreret LCA's henvendelser, mens de fortsat har ageret aktive på de sociale medier.
I begyndelsen af maj 2023 stoppede vi dækning for en af vores kunder, Linx Legacy, grundet manglende betalinger fra organisationen.
På daværende tidspunkt var kommunikationen god, og vi blev informeret om, at situationen ville blive løst inden længe. Men den 8. november 2023 er LCA Broadcasting stadig ikke blevet betalt over 3.000 kroner gennem fakturarer, vi sendte til Linx Legacy i april og maj.
Dette kommer alt sammen ud, efter kommunikationen blev genetableret i oktober, da vi originalt planlagde at offentliggøre sagen, men siden da er betalingsfrister kommet og gået uden at modtage en fuld betaling.
Imens denne situationen har fundet sted bag om scenen, har Linx Legacy stadig været aktiv ved at hente nye spillere og efterladt et aktivt fodspor på sociale medier.
Vi føler, at dette har efterladt os med ingen anden mulighed end at gøre informationen offentlig for at putte pres på Linx Legacy, så vi kan få fundet en løsning på de manglende betalinger, ligesom vi er meget skuffet over bruddet på professionalisme.
Linx Legacy, som er ejet af Lui Børgesen, har i øjeblikket tre mandskaber, der spiller med i Dust2.dk's POWER Ligaen.
Dust2.dk har taget kontakt til Linx-ejeren for at få en kommentar på LCA Broadcastings udmelding. Lui er ikke vendt tilbage på henvendelsen endnu.