WOPA VINDER POWER LIGAEN SÆSON 27
LIVE
BLAST forventer at tjene mindst 9,5 millioner kroner på salg af medlemskaber.

Medie: BLAST udvider med flere partnerhold i 2024

Turneringsarrangøren tager imod tilbud på medlemskab i Premier-kredsløbet.

BLAST udvider fra 12 til 16 partnerhold i 2024. Det erfarer HLTV.

Beslutningen kommer ovenpå salget af Evil Geniuses plads til Cloud9 tidligere på måneden.

Ifølge turneringsarrangøren identificerede udbudsprocessen "en overvældende interesse i BLAST Premier medlemskab". Det skriver BLAST i et dokument til potentielle købere, hvor de efterspørg et bud på et etårigt medlemskab.

BLAST forventer at partnerpladserne bliver solgt for mindst 2,4 millioner kroner stykket med betalingsfrist i første kvartal 2024.

Turneringsarrangøren skriver desuden, at de forventer flere tilbud, end der er pladser, og at hvert tilbud derfor vil blive vurderet "baseret på prissætning og betalingsbetingelser".

De fire nye partnerhold vil blive indlemmet i Premier-kredsløbet i tide til at deltage i Spring Groups i slutningen af januar. Her kan de vinde præmiepenge, men de nye partnerhold får ikke del i BLASTs indtægtsfordelingssystem.

Følgende 12 organisationer er i dag partner i BLAST Premier:

Danmark Astralis

Danmark Heroic

FaZe

G2

BIG

USA Complexity

Verden Liquid

Cloud9

OG

Natus Vincere

NIP

Vitality

2024 bliver det sidste år med partnerhold, da Valve sætter en stopper for de lukkede turneringsformater. I august meddelte spiludvikleren, at alle hold enten skal inviteres på baggrund af Valves rangliste eller findes igennem en åben kvalifikation fra 2025.

HLTV har taget kontakt til BLAST, der afviste at kommentere.

#1(Med 0 svar)
26. december 2023 kl. 20:36
JakobHelms
Det virker som en rimelig åbenlyst forretningsmæssig fornuftig beslutning, efter at der var rift om EGs spot. ENCE, Falcons, MOUZ og Spirit virker som oplagte navne der kunne være meget interesseret i et spot, og så hold som Virtus.Pro, FURIA, Apeks og måske GamerLegion lidt længere nede ad den liste (også mht. pengepung).

Ps svensk flag på NIP?
#2(Med 0 svar)
26. december 2023 kl. 20:52
Kristja
Vel en oplagt mulighed for Falcons, og en oplagt mulighed for BLAST til lige, at fylde lommerne lidt en sidste gang.
#3(Med 2 svar)
26. december 2023 kl. 22:01
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Tænker Sashi smider et bud ind.
#6(Med 0 svar)
26. december 2023 kl. 23:29
Kristja
Ville være varmt🔥
Hvis de nu smider noget godt kød med i puljen, så tror jeg de får et spot!
#7(Med 0 svar)
27. december 2023 kl. 00:48
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Hvad med CEPTER?
#4(Med 2 svar)
26. december 2023 kl. 22:08
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
De søger bud?
Kender de ikke deres egen værdi, eller hvordan skal det forståes?
#5(Med 1 svar)
26. december 2023 kl. 22:16
JakobHelms
Det skal forstås sådan, at de har en begrænset vare, i et miljø hvor ting ikke nødvendigvis købes med rede penge, der betales, hvorefter du får varen. Det er jo som sådan egentlig bare en form for auktion. Derfor får folk lov til at byde ind med hvor meget de vil betale for varen, og betingelserne for denne her betaling (fordi det f.eks. netop kunne være at splitte det op over en længere tidshorisont e.l.), hvorefter BLAST vælger hvem de vil sælge til.
#9(Med 0 svar)
27. december 2023 kl. 09:10
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Yeah, i første omgang havde jeg j bedste Nationen stil ikke læst artiklen ordentligt, og havde overset, at de ikke vil få del i indtægtsfordelingen.

Det var derfor det virkede helt blæst, at de ikke selv kunne prissætte deres eget produkt.
Der er helt sikkert en masse omtale at hente i at være sikret en række større turneringer, så de ~2,4 mio. kan være givet godt ud, hvis man har en marketing-motor bag sig, der forstår at udbytte omtalen og deltagelsen.
#8(Med 1 svar)
27. december 2023 kl. 08:41
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
“Her kan de vinde præmiepenge, men de nye partnerhold får ikke del i BLASTs indtægtsfordelingssystem.”

Så 2.4 mio for måske at kunne vinde præmiepenge? Man må gå ud fra, at de hold, som overvejer at byde på pladsen, ikke nødvendigvis vil gå lige ind og vinde hele skiftet.

Det kan sagtens være, jeg ikke forstår det, men det virker umiddelbart som en høj pris alene for muligheden for at få del i præmiepuljen.
#10(Med 0 svar)
27. december 2023 kl. 15:14
Hunt
Men det er bunkevis af point selv for at tabe, så man står godt på ranglisten når vi går ind i 2025. Hvor det så bliver ranglisten som afgør hvem der spiller hvad.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.