POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 02T : 58M : 06S
Det er niende gang, at device er med på listen.

device præsenteret på top 20-listen

Med en placering lige udenfor top 10, har den danske stjerne atter cementeret sig som en af verdens absolut bedste spillere.

device er netop blevet præsenteret på HLTVs liste over verdens 20 bedste spillere i det forgangne år, og her ligger Astralis' stjernen på en 11.-plads.

Det er niende gang, at device er med på listen, og han er blandt blot en håndfuld spillere, der har formået at finde vej til top 20-listen, efter de er fyldt 28.

Det er særligt bemærkelsesværdigt efter et stillestående år i 2022, hvor device tog en længere pause. Med en kåring som verdens nummer 11, kan man roligt sige, at han er vendt stærkt tilbage, og stadig er blandt verdens absolut bedste.

Individuelt har han leveret imponerende tal med en gennemsnitlig rating på 1.15 mod verdens top 5 hold samt en rating på over 1.30 i 41,8% af de maps, han har spillet. Han har desuden præsteret den højeste rating i åbningskills ud af alle spillere.

Når han ikke ligger højere på listen skyldes det, at 2023 har været et svært år for Astralis, hvor resultaterne er udeblevet. Astralis missede både majoren i Paris og IEM Katowice, mens det heller ikke blev til mange nævneværdige resultater ved årets øvrige turneringer.

Med få kampe mod verdens bedste i de vigtige slutspil, falder device altså akkurat udenfor top 10 i denne omgang.

Bold prediction: lauNX

Som altid bliver spillere på top 20-listen bedt pege på et talent, der har potentiale til at spille med på øverste hylde. Her fremhæver device rumænske lauNX, der får ros for sine mekaniske evner af danskeren.

lauNX har tidligere spillet for Sprout og Falcons og er senest blevet præsenteret som en del af det nye BLEED-mandskab, der blandt andre tæller Hampus og CeRq.

HLTV's Top 20 i 2023:

20. Canada Twistzz
19. Brasilien KSCERATO
18. Danmark cadiaN
17. Danmark Magisk
16. Danmark blameF
15. Danmark jabbi
14. NertZ
13. huNter-
12. frozen
11. Danmark device

#1(Med 5 svar)
5. januar 2024 kl. 20:50
JakobHelms
Nå, så gad divaen godt svare HLTV, men dust2.dk er ikke fint nok til ham, hva'!!!

Ej. Det er en flot placering i et ellers rimelig dårligt år for Astralis. Tillykke med det, og rart at se ham tilbage på listen - ingen tvivl om at han ligger højere næste år.
#2(Med 0 svar)
5. januar 2024 kl. 20:54
Johnny_737
Ja, Striker kunne da godt lige have benyttet lejligheden til endeligt at få ham til at afsløre hvad hans yndlingsting ved julen er :-)
#10(Med 0 svar)
5. januar 2024 kl. 23:34
Hunt
Tænker det var vores brok, der gjorde han var så presset han måtte svare hltv :)
#17(Med 2 svar)
6. januar 2024 kl. 14:23
skjerK
Hvilken tråd er det i refererer til hvor han er blevet sur eller ligefrem "diva"? Har prøvet at grave lidt i det men kunne ikke finde en brik af det.
#18(Med 1 svar)
6. januar 2024 kl. 14:50
JakobHelms
Fra da han blev annonceret som bedste CSGO-spiller nogensinde herinde, hvor nogen mente, at han var en diva, fordi han ikke havde svaret på Dust2s spørgsmål :-)
#22(Med 0 svar)
7. januar 2024 kl. 00:07
skjerK
Ah okay, så det er ikke fordi han selv aktivt gik ind og kommenterede på tingene. Det var blot sådan jeg havde tolket på det hahah :D
#3(Med 6 svar)
5. januar 2024 kl. 22:11
Madsen
Tror dommerne skal skiftes ud til næste år fordi de har godt nok placeret mange spillere helt forkert….
#6(Med 1 svar)
5. januar 2024 kl. 22:26
Mads_Miskat
Tror bare at de har lagt vægt på nogle helt andre parametre i år, hvilket på en eller anden måde er forfriskende, for så har vi ikke BlameF og Frossen i top10
#9(Med 0 svar)
5. januar 2024 kl. 23:33
Hunt
Helt enig!
#7(Med 3 svar)
5. januar 2024 kl. 23:33
Hunt
Det er fedt de har taget højde for stats ikke er alt, synes det er fedt at se.
#12(Med 2 svar)
6. januar 2024 kl. 00:42
Kristja
Enig! Og alligevel så sniger jame sig ind i top 10 eller hvad 😅
#13(Med 1 svar)
6. januar 2024 kl. 00:56
Hunt
Tænker jeg ikke, han var #20 som major mvp i 2022 så tænker ikke han er med i år. Han ligger vel omkring 21-25 gætter jeg på.
#21(Med 0 svar)
6. januar 2024 kl. 14:52
Kristja
Jeg håber du har ret!
#4(Med 0 svar)
5. januar 2024 kl. 22:14
spoof
de har da tabt sutten
#5(Med 1 svar)
5. januar 2024 kl. 22:25
Mads_Miskat
Stavn #10 eller er han slet ikke på listen?
#8(Med 0 svar)
5. januar 2024 kl. 23:33
Hunt
Tænker han er på, nok som 9 eller 10.
#11(Med 4 svar)
6. januar 2024 kl. 00:39
Kristja
Jeg ved ikke men s1mple over device virker besynderligt!
#14(Med 1 svar)
6. januar 2024 kl. 00:59
Hunt
Tror ikke device har spillet nok, han har 54 maps ved "big events" mod s1mples 74. (Begge er lavt, men device utrolig lavt).

Samt har Device ikke rigtig spillet nogle store kampe, ift de andre i toppen. Plus han har misset både Katowice og Major, 66% af de tre største events i 2023. Så er det begrænset hvor meget man kan nå.

S1mple 3xSemi + 1xFinale
Device 1xSemi
#19(Med 0 svar)
6. januar 2024 kl. 14:50
Kristja
Det er nogle rigtig gode facts du kommer med. Jeg kiggede bare s1mple vs device 2023 big events top10, og der er device alligevel noget bedre. Og har en del mere impact.

Men ja ud fra at have misset flere semis/finale og major, så må man vel antage at det er der, som gør forskellen i ligningen?
#16(Med 1 svar)
6. januar 2024 kl. 10:30
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Jeg har det på samme måde, men Hunt kommer med nogle gode pointer.
Men synes når man ser kampene, så har device faktisk gjort mere på serveren end s1mple i år
#20(Med 0 svar)
6. januar 2024 kl. 14:51
Kristja
Altså ja kigger man simple vs device big events top10 hold, så er device også en god slat bedre, og især på impact.

Men hvis han så har misset Major og flere semi/finale runs, så er det desværre nok det som gør forskellen på HLTVs liste :)
#15(Med 0 svar)
6. januar 2024 kl. 07:29
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det vilde ved device er vel, at selv efter et år, hvor hans hold slet ikke har leveret og ikke har deltaget i alverden i forhold til mange andre, så ender han stadig som den 11. bedste spiller i verden.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.