SLUT: Tak for i aften
Året og den nye sæson bliver for alvor skudt i gang med manér, da flere af holdene allerede nu spiller nogle af deres vigtigste kampe for året.
Den første kvalifikation til majoren i København skal nemlig sættes i gang, og den er Dust2.dk selvfølgelig klar til at guide dig igennem
Blandt dagens deltagerliste tæller flere prominente danske hold, hvoraf flere burde have gode chancer for at komme videre til den lukkede kvalifikation, hvori Astralis og Preasy allerede venter.
I denne live-dækning holder vi selvfølgelig fokus på de danskere spillere og de danske hold. Hvis der skulle ske andre vigtige overraskelse, annonceringer eller ændringer i løbet af aftenen, er vi selvfølgelig også klar til at få dig opdateret.
Brugbare links:
Hvis du i løbet af aftenen har nogle spørgsmål, skriver du dem bare i kommentarfeltet, og så skal vi nok få besvaret dem.
Streamere, der viser kampe:
-
RetakeMain - Følger de danske hold
-
rizc - Følger de danske hold
-
D0KT0R3N - Følger Sashi
-
vendettagaming - Følger CEPTER
-
dethoolm - Følger XI
-
CPH Wolves - Følger CPH Wolves
-
Heroic - Følger Heroic
Mangler din stream på listen? Skriv en kommentar med link til streamen, og hvem du følger, så får vi det skrevet på.
Nævneværdige udenlandske hold:
-
9INE - (KEi, mhL, mynio, tomiko, KukuBambo) (Videre til dag 2)
-
BLEED - (hampus, faveN, lauNX, CeRq, CYPHER) (Videre til dag 2)
-
GODSENT - (Plopski, Golden, Ro1f, bobeksde, eraa) (Videre til dag 2)
-
The Witchers - (smooya, fear, synyx, Sdaim, Dragon) (Videre til dag 2)
-
00Nation - (birdfromsky, FASHR, VLDN, syrsoN, JDC) (Videre til dag 2)
-
Secret - (Maze, Kind0, Tauson, anarkez, Innocent) (Videre til dag 2)
-
EYEBALLERS - (JW, SHiNE, Sapec, Peppzor, HEAP) (Videre til dag 2)
-
Boomerdemons - (friberg, f0rest, GeT_RiGhT, pyth, GAME)(Runde 2) -
OG - (Nexius, HeavyGod, regali, k1to, F1KU)(Runde 4) -
TSM - (valde, interz, JACKZ, MoDo, joel)(Runde 4)
Disse danske hold er blandt andet på listen:
-
Heroic - (nicoodoz, TeSeS, sjuush, NertZ, kyxsan) (Videre til dag 2)
-
ECSTATIC - (kraghen, Nodios, salazar, Queenix, Patti) (Videre til dag 2)
-
Sashi - (nut nut, Fessor, b0RUP, niko, n1Xen) (Videre til dag 2)
-
Espionage - (IceBerg, Lucky, kwezz, MistR, Cabbi) (Videre til dag 2)
-
CEPTER BITSKINS - (leakz, buNNy, LUMSEN, Gnøffe, brzer) (Videre til dag 2)
-
Come on now dawg - (zedeN, Folke, Boye Bearreal, logz) (Videre til dag 2)
-
XI Esport - (Dengzoe, Scr0b, foam, anber, fez)(Runde 1) -
Floki Esport - (Blizoo, Boring, Bukhavez, Fjeldal, Mizi)(Runde 1) -
Esport Harte OMG - (Tubsy, Pew, botman, whitewater, stresso)(Runde 1) -
Whois - (He1ser Newsafe, Amboni, zred, Butler)(Runde 1) -
Kronjylland - (grumpyMonk, Jiace, emili0, fa1th, Avou)(Runde 1) -
MASONIC - (Ch4se, fr0slev, Falk, Noruyp, Zanto)(Runde 2) -
Ølgod Efterskole 1 - (kragh, z_nan, bangbang, tr1lle, zluX)(Runde 2) -
Team Rydhave Grøn ( vortexxinho, m1skel_ten, Lu3aZ, f0rn1x, As_K )(Runde 2) -
Maknitude - (Smokey, Diirty, Speedie, sSen, Sly)(Runde 2) -
Esport Harte Rebels - (Christian12wg, Ekke, Egelund, Knuten, ChrizMiz)(Runde 3) -
Sprout - (Zyphon, sL1m3, Anlelele, raalz, cej0t)(Runde 4) -
IMA PROBLEM - (vester, damkilde, notaN, NoProblemGuy, daxy)(Runde 4) -
RådneFisk - (Crackii1, who, dragonfly, torbeniorden, binggeling)(Runde 4) -
CPH Wolves - (vigg0, Basso, mupzG, szejn, Svedjehed)(Runde 4)
Mangler dit hold på listen? Skriv en kommentar med holdnavn og lineup, så får vi det på listen.
Tak for i aften ◴ 23:20
Med alle danskernes kampe færdigspillet er det tid til at sige tak for i aften fra redaktionen her på Dust2.dk.
Vi vender stærkt tilbage tirsdag, når vi følger alle danskernes kampe på andendagen tæt, mens vi også onsdag har endnu en live-nyhed klar til den anden kvalifikation.
Tak for i aften!
Her er danskernes kampe til i morgen ◴ 23:10
-
Heroic vs. Nemiga
-
ECSTATIC vs. Loading-
-
Espionage vs. showmakerz
-
CEPTER BITSKINS vs. Sampi
-
Come on now dog vs. SigmatiX Esports
-
Sashi vs. K10
Dansk mixhold videre til dag to ◴ 23:01
Come on now dawg gik hele vejen på førstedagen.
Mixholdet bestående af BearReal, Boye, zEden, FolkeHelten og logz vandt alle deres fire kampe på førstedagen af den første major-kvalifikation, hvilket betyder, at de nu er videre.
Tirsdag klokken 16 fortsætter rejsen mod RMR-turneringen, når SigmatiX Esports venter.
TSM skuffer ◴ 22:42
valde og TSM er ude af den første kvalifikation.
Den danske riffelspillers tropper var ellers foran 8-4 på T-siden af Mirage i den afgørende kamp om at gå videre til dag to, men en meget skuffende CT-side satte en stopper for drømmen om avancement.
Det blev blot til én runde, og inden de fik set sig om, stod der 9-13, og de var slået ud.
CEPTER ER VIDERE TIL DAG TO ◴ 22:16
CEPTER er videre.
Efter fire sejre er leakz og kompagni klar til dag to, hvor det formentligt bliver lidt sværere.
Her venter Sampi nemlig, og det slovakiske mandskab har da allerede ageret bøddel for et dansk hold. Det var nemlig dem, der slog IMA PROBLEM ud i fjerde runde, og trsdag skal CEPTER altså forsøge at revanchere landsmændene.
CPH Wolves og RådneFisk falder på målstregen ◴ 22:00
To af de danske hold, der kunne være gået videre til dag to med en sejr, må desværre se sig slået ud.
Både RådneFisk og CPH Wolves faldt nemlig i den sidste runde på førstedagen, hvorfor de ikke gik videre i denne omgang.
Mens førstnævnte tabte en tæt duel, så var ulvene chanceløse mod AMANEKs tropper, da de tabte 0-13 og ikke fik én eneste runde med sig.
Det betyder også, at CEPTER BITSKINS og Come on now dawg er de to eneste tilbageværende danske hold, som kan gå videre til andendagen.
Sashi og Espionage er videre ◴ 21:48
Ligesom Heroic og ECSTATIC er Sashi nu videre til dag to som det tredje danske hold.
Hele dagen var HUNDENs tropper meget stærkt kørende og kørte pligtsejrene mod de mere ukendte hold sikkert hjem, mens de hev en snæver 13-10-sejr hjem mod Endpoint allerede i runde to.
På andendagen venter K10 eller onliners5.
Espionage er også videre til dag to efter en dag, der bød på to 13-6-sejre og en enkelt 13-7-sejr.
Den mest imponerende sejr faldt tidligt, da danskerne besejrede et legendespækket svensk hold med både GeT_RiGhT, f0rest og friberg i startfemmeren.
Espionage møder showmakerz tirsdag.
Sashi nærmer sig dag to ; IMA PROBLEM UDE ◴ 21:37
Sashi er så småt ved at nå dag to i første major-kvalifikation.
På D0KT0R3Ns stream kan man følge holdets rejse, og her kan man se, at holdet i skrivende stund er foran 8-2 i fjerde runde mod TSAOrgless.
Går Sashi videre venter enten K10 eller onliners5 tirsdag klokken 16 i Round of 64.
Også IMA PROBLEM kunne have spillet sig til dag to med en sejr, men det skete desværre ikke.
POWER Ligaen-holdet fik ikke et ben til jorden mod Sampi, der vandt 13-6, hvorfor IMA PROBLEM i stedet må prøve i kvalifikation to onsdag.
HEROIC SMADRER SPROUT ; ECSTATIC videre til dag to ◴ 21:15
Heroic gav Sprout en lærestreg.
13-2 vandt det nye Heroic over landsmændene fra Sprout på Anubis, og der var klasseforskel hele vejen igennem.
Der gik seks runder, inden Sprout fik den første, og derefter kæmpede de sig blot til én mere, inden det var overstået, og de var færdige i den første kvalifikation.
Derfor må BERRYs tropper vente til kvalifikation to, hvor de igen skal forsøge at kvalificere til majoren. Heroic er videre til dag to i kvalifikation et, hvor de møder Nemiga.
ECSTATIC er også videre til andendagen, hvor de skal møde enten LOADING- med både AMANEK og devodudek på holdet eller danske CPH Wolves. De to hold mødes netop nu om avancement til dag to.
Danske hold slået ud ◴ 21:14
Esport Harte Rebels og Maknitude er færdige i kvalifikationen.
Tredje runde blev endestationen for førstnævnte, der ligesom Ølgod Efterskole 1 blev slået ud af xGOD- med dosia på holdet. Maknitude tabte også til en russisk legende, da flamies CYBERSHOKE besejrede dem i runde to.
Diskvalificeret: Tophold går videre ◴ 21:04
På trods af at de tabte, så er OG videre.
Deres overmænd fra seneste kamp, V1dar Gaming, er nemlig blevet diskvalificeret, hvorfor OG er videre.
Diskvalifikationen skyldes formentligt, at V1dar Gamings coach sad og så kampen fra en af spillernes POV gennem screenshare på Discord, hvorefter han selv livestreamede kampen.
Ifølge reglerne må en coach ikke være til stede på serveren i online kampe.
IMA PROBLEM slår danskerduo ◴ 20:52
Danskerduoen J3nsyy og Pellyy er færdige efter tredje runde på førstedagen af den første major-kvalifikation.
De tabte nemlig 11-13 til POWER Ligaen-holdet IMA PROBLEM, som nu er videre til mandagens sidste runde, hvor slovakiske Sampi venter.
Også Espionage har netop spillet sig videre til runde fire. Her møder de AnitaMaxWynn.
OG er ude af den første kvalifikation ◴ 20:45
OG er ude af den første kvalifikation.
Forhåndsfavoritterne tabte nemlig 11-13 til V1dar Gaming, som har blandt andet en tidligere VP.Prodigy-spiller med.
Dag 1 slutter en runde tidligere end planlagt ◴ 20:32
Den første dag i den første major-kvalifikation slutter én runde tidligere end planlagt.
Oprindeligt skulle den have kørt indtil Round of 32, men grundet hvad der formodes at være alle de problemer, der har været, stopper den altså inden Round of 64 i stedet. Det skriver en admin inde i den officielle Discord-kanal.
Det betyder, at Round of 64 fortsætter tirsdag klokken 16. Derfor har en lang række danske hold blot én kamp yderligere i dag, inden forberedelsen til tirsdag kan begynde.
Både CEPTER BITSKINS, ECSTATIC, Sprout, Heroic, Sashi, CPH Wolves og RådneFisk er allerede klar til Round of 128, hvorfor de blot har en kamp tilbage.
Sashi og ECSTATIC smadrer sig ind i fjerde runde ◴ 20:24
Både Sashi og ECSTATIC er videre til fjerde runde efter storsejre.
For førstnævnte gav de blot én runde væk på Ancient efter en utrolig flot omgang Counter-Strike, som de generelt har vist hele aftenen.
Også ECSTATIC brillerede og gav blot to væk, hvilket er deres samlede antal tabte runder for aftenen, da de vandt 13-0 i deres første kamp, mens de også har fået et walkover.
HEROIC SKAL MØDE SPROUT ◴ 20:17
Et af de bedste danske hold i kvalifikationen bliver sendt ud efter denne kamp.
I den fjerde runde skal Heroic og Sprout nemlig mødes ansigt til ansigt i runde 4 i en utrolig vigtig kamp, som altså sender det ene hold ud af den første kvalifikation.
Også CPH Wolves og CEPTER BITSKINS er videre til runde 4 allerede, mens også Sashi er godt på vej.
Endelig: Esport Harte Rebels er i gang igen ◴ 20:17
Efter mere end tre timers ventetid er Esport Harte Rebels i gang igen.
Danskerne har nemlig fået kampen mod xGOD- startet, og det er altså ikke hvem som helst, de møder. xGOD- slog nemlig landsmændene fra Ølgod Efterskole 1 ud af turneringen tidligere og består af blandt andre dosia, der altså har vundet en major.
Flere problemer: "Vi har ventet i mere end tre timer" ◴ 20:05
Selvom en del kampe efterhånden er i gang, så er der fortsat problemer med Challengermode, oplyser en spiller fra Esport Harte Rebels.
Holdet vandt første kamp 13-2, inden de fik en walkover i kamp to, da modstanderne ikke mødte op. Det har platformen dog ikke registreret, og holdet kan derfor ikke komme videre.
Vi har fem mand med 100 FPS. Vi har ventet med end tre timer, fordi den ikke registrerer, at vi alle er inde og i stedet siger, at kun syv er klar, fortæller Knuten til Dust2.dk.
Han oplyser samtidig, at deres modstandere har siddet klar i flere timer også, efter de slog Ølgod Efterskole tidligere på aftenen. Admins har dog ikke svaret Esport Harte Rebels siden klokken 17, hvorfor de to hold nu ikke kan komme videre, fortæller Knuten.
Efter fire timer: Maknitude er videre fra runde 1 ◴ 19:52
Det tog næsten fire timer, men nu er Maknitude videre til runde to.
Kampen startede mere end tre timer for sent, og så trak kampen også ud, da der skulle spilles hele 22 runder, inden Maknitude skød sig videre.
Dermed får Diirty og resten af holdet endelig lov til at spille runde to, som var overstået for hold som Esport Harte Rebels for flere timer siden.
dupreeh: "Det er trist og skuffende" ◴ 19:40
Problemerne har fyldt hele den første major-kvalifikation, hvor en lang række kampe har været udskudt, anti-cheat-klienten har været fuld af fejl og meget mere.
Det har nu fået dupreeh, der er den spiller med fleste major-sejre i CS:GO's historie, til at reagere på X.
Det er trist og skuffende - og en smule uprofessionelt - at den største turnering i vores spil får den her behandling. Ikke kun for kampene, men også for spillerne involveret. Jeg ønskede noget bedre, skriver dupreeh efterfulgt af en trist smiley.
Vildt dobbelt noscope i Sprout-sejr ◴ 19:33
Sprout har netop skudt sig videre til runde tre, og det skyldtes blandt andet et vildt klip fra holdets danske AWP'er i den 12. runde.
Her vandt sL1m3 nemlig en 1v2-situation med to noscopes for at sende Sprout til pause med føringen 11-1. Bagefter lukkede holdet kampen 13-4.
Også ECSTATIC har spillet sig videre til runde tre.
Se klippet her:
Sashi slår Endpoint ◴ 19:18
Sashi er ligesom en lang række andre danske hold videre til runde 3.
Det blev dog en spændende kamp, da modstanderen Endpoint var varme fra start, men en utrolig flot CT-side fra Sashi var nok til at hive sejren på 13-10 hjem, hvorfor HUNDENs tropper er videre.
Danske hold cruiser videre ◴ 19:06
CPH Wolves, CEPTER BITSKINS, Esport Harte Rebels, Espionage og RådneFisk er alle videre til runde 3 i turneringen.
De fleste af sejrene kom ikke til mandskaber, der ligefrem vækker opmærksomhed, men Espionage formåede alligevel at sende en flok legender ud, da det var Boomerdemons med blandt andre GeT_RiGhT og f0rest, der tabte til MistR og kompagni.
Mens flere hold er videre, er det desværre ikke tilfældet for Rydhave Grøn, som mødte deres overmænd fra Nemiga.
MASONIC ER UDE ◴ 18:56
MASONIC ER UDE AF FØRSTE MAJORKVALIFIKATION.
Danskerne tabte 10-13 til Never More, der ellers ikke har nogen nævneværdige spillere på holdet. Særligt spillerne melomank og AreaOG var hårde ved danskerne.
Come on now dawg slår Sinners ◴ 18:49
Ligesom Heroic er endnu et dansk hold videre til runde tre.
Mixholdet Come on now dawg med BearReal, Boye, zEden, Folkehelten og logz har nemlig netop slået nummer 43 i verden, Sinners, hvorfor de nu er videre til runde tre.
Efterskolehold møder Nemiga ◴ 18:34
Team Rydhave Grøn er videre til runde to, men her får de det svært. Det er nemlig Nemiga, der venter, og det kan blive en hård kamp for efterskoledrenge.
Nemiga ligger nummer 164 i verden, så hvis efterskoleholdet formår at gå videre, vil det være et af de større upsets, vi har set i aften.
Et andet efterskolehold i aftenens kvalifikation, Ølgod Efterskole 1, nåede også til runde to, men så gik den ikke længere. Her tabte holdet nemlig 11-13 til xGOD med blandt andre dosia på holdkortet.
Mens Rydhave skal spille i runde to, er Heroic allerede videre til runde tre.
Sashi møder Endpoint ◴ 18:20
Efter en stensikker sejr i første runde skal Sashi nu ud i en lidt hårdere kamp.
I runde to venter nemlig Endpoint, der ligger nummer 64 i verden. Allerede fra runde to er det derfor vigtigt, at det danske hold finder et højt niveau frem.
Mens aftenen endnu er lang for Sashi, er det ikke tilfældet for Kronjylland Esport. De er nemlig ude efter et 9-13-nederlag til AVANGAR.
smooya: "Fucking joke" ◴ 18:15
Major-kvalifikationen har været præget af problemer i de første to timer, og det får nu engelske smooya til tasterne på X.
Her har han nemlig vist sin utilfredshed over for turneringen og kalder det blandt andet en 'fucking joke'.
RMR-Discord har admins, som fortæller, at man skal ansøge til en formular, som er fuld. Vi har 'tabt' vores kamp uden overhovedet at spille en runde, og de svarer ikke. Vi ses i kvalifikation to. Fucking joke, skriver den engelske AWP'er på X.
Espionage møder svenske legender ◴ 18:07
Selvom vi ikke er nået langt i kvalifikationen, så kan vi allerede nu se frem til et spændende opgør for et af de danske hold. Espionage, som er blandt de danske forhåndsfavoritter, møder nemlig en flok svenske legender.
Det er nemlig Boomerdemons med GeT_RiGhT, pyth, friberg og f0rest, som venter i runde to.
Siden sidst er der dog også trælse nyheder, da yderligere to danske hold er fortid i major-kvalifikationen.
Både Whois og Esport Harte OMG er nemlig ude af kvalifikationen efter nederlag i første runde.
IMA PROBLEM er ikke ude alligevel ◴ 17:56
Selvom at det så ud til, at IMA PROBLEM ikke ville få genstartet deres kamp, og at de derfor var ude, så er det ikke sagen alligevel.
Det danske hold har nemlig fået genstartet deres kamp efter mange problemer med anti-cheat-klienten, og drømmen mod majoren lever derfor stadig.
HEROIC videre til runde 2 ◴ 17:52
Heroic er videre til runde 2 efter en sikker 13-3-sejr i deres første kamp. sjuush og kompagni skal nu møde 1xbet.team.
Også BLEED er videre efter en 13-0-sejr. Dermed har flere af forhåndsfavoritterne fået en fin start.
Sashi, der er blandt de danske favoritter, er netop startet deres første kamp. Vinder de den, kan Fessor og kompagni dog få det svært allerede fra kamp to, da Endpoint venter her.
POWER Liga-hold ude ◴ 17:42
XI, som ellers til daglig spiller med i Danmarks bedste liga, er allerede ude af dagens kvalifikation, efter de netop har tabt med 9-13 til ex-FLG, der består af flere russiske spillere.
Udover dem har også Floki forladt den første kvalifikation, da holdet netop har tabt med 13-4 til et svensk mixhold.
Det svenske mixhold, Johnny Speeds, tæller blandt andre draken og RuStY
Ingen genstart for IMA PROBLEM ◴ 17:30
IMA PROBLEM blev diskvalificeret, efter flere af spillerne blev smidt ud af serveren på grund af anti-klienten.
Kort tid efter bekræftede en admin ellers overfor Dust2.dk, at kampe, som var blevet påvirket af netop dette problem, ville blive genstartet.
Det endte dog aldrig med at blive tilfældet for IMA PROBLEM, der derfor nu er det første danske hold ude af den første kvalifikation.
Mixhold klar til at møde SINNERS ◴ 17:25
Ligesom CEPTER har det danske mixhold come on now dawg også spillet sig videre til anden runde i kvalifiaktionen.
Det gjorde de efter en sikker 13-4-sejr over BIG CUCUMBER.
I runde to skal mixholdet, som blandt andre tæller Boye og loz, møde tjekkiske SINNERS.
CEPTER vinder første kampe uden to mand ◴ 17:21
Problemerne er stadig ikke blevet løst, og det fik CEPTER-spillerne også mærket, da spillerne uafbrudt crashede i løbet af kampen.
Det var dog ikke nok til at sende dem ud af turneringen, da sidste sæsons andenplads i POWER LIgaen trods alt vandt kampen med 13-7, selvom man mere eller mindre spillede kampen som 3 mod 5.
CEPTER er derfor videre til runde to, hvor holdets kommende modstander ikke er blevet fundet helt endnu.
Bekræftet: Kampe med AC-problemer genstartes ◴ 17:12
IMA PROBLEM har tilsyneladende fået et ekstra liv, da kampene, som har oplevet problemer med anti-klienten, bliver genstartet.
Det bekræfter en admin overfor Dust2.dk.
Kampene, der fungerer ordentligt, vil ikke blive nulstillet, men dem, hvor folk har haft problemer med AC (Anti-Cheat) osv., vil blive nulstillet.
Rygte: Alt bliver startet forfra ◴ 17:08
Nogle af de danske spillere har informeret Dust2.dk om, at en admin angiveligt skulle have skrevet, at kampene bliver startet forfra.
Dust2.dk er gået i gang med at undersøge, om rygtet er sandt, og om det i så fald er gældende for samtlige kampe.
Stadig mange problemer ◴ 17:03
Udover IMA PROBLEMs uheldige situation - som de endda stadig venter på at få afklaret med admins - er flere andre kampe stadig ikke gået i gang.
Heroic, Copenhagen Wolves, XI og mange andre af de danske mandskaber, er nemlig stadig ikke startet på serveren, da der stadig er problemer med klienten og lobbyerne.
"Fedt, at en major-kvalifikation skal holdes på noget, der kører så lort" ◴ 16:50
Stemningen er ikke høj i IMA PROBLEM-lejren i øjeblikket, da holdet tilsyneladende er blevet diskvalificeret, da tre af spillerne røg ud af serveren på grund af et teknisk problem.
Det er også noget, som en af spillerne ikke er helt tilfredse med. Holdet er i gang med at forhøre en admin, om de kan komme tilbage ind i kampen.
Fedt, at en major-kvalifikation skal holdes på noget, der kører så lort, udtaler NoProblemGuy sarkastisk til Dust2.dk.
Severproblemer ◴ 16:38
Det er blevet muligt at tilgå hjemmesiden igen, men flere af holdene har rapporteret om serverproblemer til Dust2.dk.
Af hjemmesiden fremgår det også, at der er enkelte problemer, der stadig mangler at blive løst:
Vi arbejder i øjeblikket på at løse problemer med kamp-lobbyer og !ready-kommandoer for servere. Vær venlig at have tålmodighed.
Igen, igen: Siden har stadig problemer ◴ 16:30
Jeg var desværre måske lidt for hurtig på aftrækkeren for fem minutter siden, da hjemmesiden allerede er gået ned igen.
Siden kører igen ◴ 16:25
Heldigvis har Challengermode hurtigt fået løst deres tekniske problemer med hjemmesiden, hvorfor kampene nu kan starte.
Flere af de danske hold sidder enten allerede klar i kamp-lobbyen eller er på serveren.
Åh nej: Siden er gået ned ◴ 16:17
Det er ingen kvalifikation uden tekniske problemer i starten, og her er dagens kvalifikation ikke anderledes, da siden netop er gået ned.
Inde på support-Discorden skriver en af PGL's admins følgende:
Vi er opmærksomme på ydelsesproblemer på Challengemode-siden i øjeblikket, og udviklingsteamet arbejder hårdt på at få det løst så hurtigt som muligt. Alt, hvad vi beder om lige nu, er tålmodighed.
Disse danske hold sidder over i første runde ◴ 16:11
Da ikke alle pladser i kvalifikationen er blevet anvendt, sidder nogle af bedre hold selvfølelig over i første runde.
Ikke særlig overraskende sidder Sprout, ECSTATIC og Espionage over i første runde, mens også Ølgod Efterskole 1 ret overraskende allerede er videre til anden runde.
Nu begynder årets første kvalifikation til majoren ◴ 16:00
Klokken har slået 16:00, og derfor er check-in lukket, hvorfor det nu er blevet tid til, at kvalifikationen endelig skal skydes i gang.
Blandt de mulige 1024 pladser i kvalifikationen, er mere end 800 af dem blevet udfyldt, hvorfor flere af de højere seedet hold kommer til at sidde over i den første runde.
Efter at have bladret deltagerlisten igennem, kan det ses, at Danmark som minimum har 17 repræsentanter, heriblandt Heroic, Sprout, ECSTATIC og Espionage.
Bracket kan ses her.
Check-in stadig i gang ◴ 15:40
Hvis man ikke har nået at få tilmeldt sig endnu, kan man stadig nå det, da check-in først lukker kl. 16:00 på Challengermode, hvor kvalifikationen afvikles.
I skrivende stund har næsten 700 hold allerede checket ind, og det kan godt blive flere endnu, da i alt 1240 hold har registreret sig til kvalifikationen.
Velkommen til vejen mod København ◴ 15:30
Det nye år bliver skudt i gang lige på og hårdt.
Efter lidt mere end en uge inde i 2024 spiller flere af holdene i dagens samt de tre kommende kvalifikationer formentlig deres vigtigste kampe for året, og Dust2.dk er klar til at guide dig igennem samtlige kvalifiaktioner
Blandt de danske hold ser chancerne fornuftige ud for avancement, da hold som Sprout, Sashi, Heroic og ECSATIC på papiret burde have spillere, der kan føre dem hele vejen til den lukkede kvalifikation.
Hvis du i løbet af aftenens live-dækning har nogle spørgsmål, er du mere end velkommen til at skrive i kommentarfeltet, og så skal vi nok besvare dem.