Snyd i major-kvalifikation? MASONIC-ejer stiller spørgsmålstegn ved admins
Ligesom så mange andre af de danske hold spillede MASONIC mandag aften med i den første af i alt fire major-kvalifikationer.
Her nåede MASONIC til runde to, inden major-drømmen for denne omgang blev slukket af holdet 'Never More', men det skete vist ikke på helt fair vis.
Der var nemlig klare tegn på, at MASONICs modstandere havde ugler i mosen, og det gik man også videre med til admins, der dog ikke valgte at gøre noget ved sagen.
MASONIC taber til et hold, vi er overbevist om ikke spillede fair, og det gør vi admins opmærksomme på med eksempler fra runder og en længere beskrivelse af de kontier, de spiller fra, der har under 400 timer og 100 kampe på FACEIT, udtaler blaq til Dust2.dk.
MASONIC lavede derfor en sag med admins, der ikke havde mulighed for at hjælpe, fordi de angiveligt havde travlt.
Men da KOI henvendte sig til admins vedrørende snydepelsene, ser det ud til, at admins alligevel fik tiden til at få handlet sagen.
Vi åbner en sag med admins, men de vil ikke hjælpe os, fordi "de har travlt". Herefter lukker de bare vores sag.
Jeg slutter af med at skrive til dem "Hvad så, når de vinder over Movistar Riders / KOI? Hvad gør i så?"
I dag står jeg op til, at man har sendt Movistar / KOI videre i turneringen og alle andre hold...ja, det er bare pisse ærgerligt.
"At det hverken får konsekvenser for admins eller arrangøren, er mig uforstående"
blaq understreger overfor Dust2.dk., hvor vigtigt denne kvalifikation har for ens forretning og hold, hvorfor MASONIC-ejeren ikke holder kritikken tilbage.
Ingen hold fik chancen for at spille om, og vi taler om den vigtigste turnering/erfaring for et hold i vores spil.. Det er en kunst i sig selv at holde følelserne inde.
Det er utroligt, at man som arrangør kan stå inde for sådan en amatøristisk tilgang til arbejdet, og at ...det hverken får konsekvenser for admins eller arrangøren, er mig uforstående.
Til slut fortæller blaq, at han ikke beder om andet, end at PGL og de admins, som har lavet beslutningen, forstår påvirkningen, det medfører.
Det kan være svært at vurdere om folk snyder, men hvis der bliver taget en beslutning om, at de snyder, så bør man rulle kampene tilbage. På det her tidspunkt var det én kamp, der skulle spilles om...
Jeg beder ikke om meget andet, end at de admins, som tog beslutningen samt PGL, forstår, hvor ødelæggende det kan være for et hold og en forretning, hvis ikke de tager deres opgave seriøst.
Dust2.dk har kontaktet de admins, der kører kvalifikationen, der ikke har ønsket at kommentere på sagen i øjeblikket.