Foto: ECSTATIC

ECSTATIC VIDERE TIL DEN LUKKEDE KVALIFIKATION

Efter tre uhyre tætte maps er ECSTATIC endelig sikret en plads i den lukkede kvalifikation.

Tredje gang var lykkens gang.

ECSTATIC har nemlig endelig kvalificeret sig til den lukkede kvalifikation, efter de har slået bulgarske 500 med 2-1.

Det var dog langtfra en nem opgave for Pattis tropper, da første map skulle afgøres i flere gange overtid, hvor ECSTATIC løb med sejren 25-23.

På Ancient lignede det også, at sejren var i hus, da ECSTATIC begyndte at bane vejen mod den lukkede kvalifikation, men bulgarerne ville det anderledes. 500 formåede nemlig at vende kampen i deres favør og vandt med 13-10.

Den afgørende kamp om avancement skulle derfor afgøres på Overpass, hvor en stærk T-side banede vejen mod den lukkede kvalifikation. På CT-siden blev sejren endelig kørt i hus, hvorfor danskerne er videre til den lukkede kvalifikation.

Danskerne er dog ikke helt færdige endnu, da holdet nu skal spille om at forbedre deres seeding i den lukkede kvalifikation. Det skal de starte med at gøre mod estiske sYnck, der sidste år vandt Gamebox Festival.

I den lukkede kvalifikation venter Preasy, Heroic og Astralis, mens flere danske hold har mulighed for at tilslutte dem gennem den fjerde og sidste kvalifikation.

500
1 - 2
ECSTATIC
Alle maps
500 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Aleks 'Rainwaker' Petrov 84 - 66 +18 101.8 73.1% 1.39
Georgi 'SHiPZ' Grigorov 58 - 66 -8 80.8 68.8% 0.99
Hristiyan 'REDSTAR' Pironkov 56 - 58 -2 67.0 68.8% 0.92
Ivan 'Patrick' Ivanov 53 - 64 -11 55.8 74.2% 0.90
Denislav 'dennyslaw' Dimitrov 50 - 61 -11 50.0 67.7% 0.80
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Danmark Jason 'salazar' Salazar 75 - 54 +21 73.4 75.3% 1.23
Danmark Tobias 'kraghen' Kragh Jensen 60 - 62 -2 73.9 71.0% 1.03
Danmark Jonas 'Queenix' Dideriksen 59 - 67 -8 75.1 73.1% 1.03
Danmark Magnus 'Nodios' Olsen 61 - 58 +3 69.1 67.7% 1.02
Danmark Patrick 'Patti' Larsen 59 - 63 -4 69.5 74.2% 0.98
#1(Med 0 svar)
13. januar 2024 kl. 22:02
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Fedt, fedt, fedt
#2(Med 0 svar)
13. januar 2024 kl. 22:06
DOMINA7HOR
... og sådan skal den skæres! Stærkt gået! Det blev lige spændende nok til tider, ligeledes til sidst, men heldigvis fik de den lukket! Super præstation!

PS. Havde det ikke været for Rainwaker, havde sejren været mere overbevisende.
#3(Med 11 svar)
13. januar 2024 kl. 22:05
Hunt
Fedt :)

Så mangler vi bare sprout, sashi og espionage spænder hjelmen i morgen
#4(Med 10 svar)
13. januar 2024 kl. 22:09
DOMINA7HOR
Synes desværre ikke rigtig det ligner, at nogle af de tre hold har det i sig. Espionage var tæt på en gang, men ellers har det været meget op og ned. Sprout og Sashi har været alt for svingende, hvorfor jeg heller ikke rigtig tror på det.

Jeg tror desværre kun vi ender med Heroic og ECSTATIC videre fra de åbne kvalifikationer, men jeg æder gerne mine ord hvis jeg tager fejl.
#5(Med 7 svar)
13. januar 2024 kl. 22:22
Hunt
Helt enig, synes bare et hold som sprout burde have gjort det bedre..

Samme med sashi på papiret i hvert fald (og 00nation med her)
#14(Med 6 svar)
14. januar 2024 kl. 13:40
DOMINA7HOR
Enig vedr. Sprout. Det har desværre ikke været godt nok. De skal virkelig oppe sig i dag - og i morgen - hvis de skal videre. Jeg tror dog ikke rigtig på dem.

00NATION, TSM og BLEED har, ligesom Sashi, skuffet mig. Det har været meget op og ned. Og de har ikke leveret noget der får mig til at tænke, at de nok skal klare den i dag og i morgen.
#16(Med 5 svar)
14. januar 2024 kl. 15:55
Hunt
Bleed har ikke noget der gør jeg tror på det opnår noget, de er rester som de andre hold ikke gad have sat sammen. Lidt ala OG nu bare uden blast spot.
#17(Med 4 svar)
14. januar 2024 kl. 16:47
DOMINA7HOR
Ikke helt enig. CYPHER og lauNX bør være firepower nok til at gøre dem relevante. hampus plejer også nok at kunne chippe ind med frags. CeRq og faveN har begge masser af tier 1 erfaring, og med den firepower de ellers har, så synes jeg kan godt man kan forvente bare en smule af dem.

De var tæt på i en første eller anden kval., men tabte den afgørende BO3 fordi deres to bedste spillere, CYPHER og lauNX, lige pludselig valgte at falde igennem. I de andre kvalifikationer har de bare underpræsteret.
#18(Med 3 svar)
14. januar 2024 kl. 16:58
Hunt
Cypher har intet vist i TSM eller noget som helst siden majoren, som nu er over en sæson siden. Lidt for meget en one hit wonder i min bog.

launx er et stort talent ja.

cerq og faven var gode i gamle dage, men har bare ikke niveauet mere. Når man som tysker bliver bænket i det nok mest mid team nogensinde aka BIG, så er man mere washed end xyp9x eller nogle af de gamle polakker.

NIP spiller pt med alex i stedet for hampus, det er skidt at blive fravalgt til fordel for en som alex. Man bliver vejet for let i endnu et mid EU mix, så står det altså skidt til.

Det er sikkert en fin start at bygge videre på, men der skal 3-4 nye ind som er gode i 2023/2024. Ellers er det en direkte vej til retirement home dignitas v2
#19(Med 2 svar)
14. januar 2024 kl. 17:19
DOMINA7HOR
TSM-projektet var dårligt skruet sammen på alle parametre. Holdet, spillerne og sammensætningen. Alt var ved siden af, og ikke godt nok. Klart, CYPHER, præsterede heller ikke, men han havde heller ikke rigtig forudsætningerne.

Han skulle være blevet hos ITB, hvor de havde et godt fundament, men sådan kan man altid være bagklog. Han valgte pengene i stedet.

CeRq og faveNs niveau og erfaring er godt nok til, at de kan være stabile backups og support for de tre andre, som bringer hvad der bør være nok firepower. I hvert fald efter min bedste mening.

Jeg betvivler mest hampus som IGL. Jeg betvivler ikke hans individuelle kvaliteter, for han er dygtig og bringer firepower. Spørgsmålet her er, om han er dygtig nok som IGL. Her skal han i den grad bevise sig selv.
#20(Med 1 svar)
14. januar 2024 kl. 17:22
Hunt
Tror bare ikke det går at have spørgsmålstegn ved 4 ud af 5 spillere, liquid har 1 hos skullz, men 4 er for mange.

Fair man tager 1-2 sats, men 4/5 på holdet skal ikke være så meget et stats.

Jeg ser bare det her været endnu et nip, og, fnatic, big EU mid mix hold
#21(Med 0 svar)
14. januar 2024 kl. 21:15
DOMINA7HOR
Med de lukkede turneringer for partnerhold værende på vej ud, er det vel ikke overraskende, at flere af disse hold er begyndt at poppe op. Det er tendensen, og det bliver formentlig ved indtil landskabet har sat sig forud for 2025.

Lad os se hvor det ender med BLEED. Jeg tillader mig starte at mene, at de har materialet til i det mindste at præstere lidt over middel.
#6(Med 1 svar)
13. januar 2024 kl. 22:37
Kristja
Ja Sashis første run var fokus okay synes jeg. Træls de ikke kunne hive Ancient hjem. Men derefter har det ikke just set for lovende ud :(
#15(Med 0 svar)
14. januar 2024 kl. 13:41
DOMINA7HOR
Det virker som om de ikke rigtig fik den rystet af sig. Håber de er klar i dag - og forhåbentlig også i morgen - om end jeg stadig ikke rigtig tror på det.
#7(Med 0 svar)
13. januar 2024 kl. 22:38
Zenta
🇩🇰 Kæmpe tilykke drenge så meget fortjent og glæder følge jer 🇩🇰
#8(Med 0 svar)
13. januar 2024 kl. 23:04
Udknud
Sådan! Stort tillykke til Ecstatic og fedt for dansk CS 💪🇩🇰
#9(Med 0 svar)
13. januar 2024 kl. 23:09
nylsnej
Kæmpe tillykke! Så skal vi bare lige have Kjaerbye-mixet med også i morgen 😄
#10(Med 0 svar)
13. januar 2024 kl. 23:09
Famous
Mega fedt! Fortjent og flot! Altså ganske imponerende hold de napper, rainwaker får også lige vist et niveau 😳
#11(Med 0 svar)
14. januar 2024 kl. 06:22
strogie
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Salazar fik en smag for tier1 fedt at se fortjent drenge :D
#12(Med 0 svar)
14. januar 2024 kl. 07:54
Unlucky-Luke
godt gået
#13(Med 0 svar)
14. januar 2024 kl. 09:21
Hippi
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Sølv Sæsonkort Sæson 16
Lad os få Sprout med over til den lukkede også det ville være fedt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.