POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 02T : 12M : 47S
HooXi er ikke nem at få ned med nakken.

HooXi om kassad: "Han giver en sviner, han får en sviner"

HooXi fortæller om sin fejde med kassad, Preasys udfordringer og CS-fans korte hukommelser.

Dust2.dk ved BLAST Premier Spring Groups 2024

Da vi til mediedagen ved BLAST Premier Spring Groups 2024 snakkede med HooXi, var det allersidste dag i den lukkede kvalifikation til majoren, og Preasy og ECSTATIC skulle til at spille deres afgørende kvalifikationskampe.

Derfor faldt snakken også hurtigt på de hårde kvalifikationer, og om HooXi havde fulgt med fra sidelinjen.

Det kan du tro. Meget. Jeg har fulgt en del med i, hvordan BLEED klarede sig, fortæller HooXi grinende.

Jeg har selvfølgelig også fulgt en del med i alle mine gamle holdkammerater. Både hos Sprout, Preasy, Heroic og Astralis, alle de gutter der.

Jeg prøvede at få set nogle kampe i går, mens jeg havde rejsedag. Det var lidt svært med forbindelsen i toget og sådan noget, men det blev noget 360p streaming, så det var fint nok.

Jeg sad også og så Preasy-kampene i går, og selvom jeg ikke har en tilknytning til holdet, så sidder jeg alligevel med hjertet oppe i halsen.

De spiller sgu også runderne rimelig vildt nogle gange. Jeg synes altid, det er sjovt at holde med gamle holdkammerater, der er ikke noget bad blood, så.

Hvad synes du så om det Preasy hold, nu de har fået dupreeh ind i stedet for nicoodoz. Spiller de, som du havde forventet?

Jeg havde måske forventet, at de spillede lidt hurtigere, end de gør. Jeg synes, de spiller meget langsomt. Jeg er glad for, at jeg ikke skal deale med de ting, de dealer med.

Jeg synes, det er et svært projekt i forhold til ikke at have en AWP. Det er meget nyt at gå ind i sådan nogle kvalifikationskampe, der er Bo1-kampe.
Det er virkelig ikke nemt og så mod nogle hold, der er lidt uforudsigelige. Jeg synes, det er en svær opgave, de står overfor.

Vi blev selvfølgelig nødt til at spørge ind til situationen mellem HooXi og kassad også.

Den danske IGL og den serbiske coach og ekspert har prikket til hinanden flere gange.

Faktaboks

Kort fotalt: HooXi vs. kassad.

  • kassad er qua sin rolle som ekspert kritisk overfor HooXi som IGL for G2, som han mener burde have en individuelt dygtigere kaptajn.

  • Kritikken kulminerer 17. maj, da kassad opfordrer HooXi til at tage ansvar og forlade holdet, da G2 bomber ud af majoren i Paris på en 12.-14. plads.

  • HooXi vinder efterfølgende IEM Cologne, hvor han ansigt til ansigt med kassad siger, at dem, der tror han ikke er god nok, de forstår ikke spillet.

  • kassad bliver coach for BLEED i slutningen af 2023 og samler et hold op til de åbne majorkvalifikationer.

  • HooXi skriver en kopi af kassads opfordring om at tage ansvar og forlade holdet, da BLEED misser sin sidste chance for at nå majoren i København.

Alligevel skal man ikke læse for meget ind i fejden mellem de to, og man kan hurtigt blæse det ud af proportioner, fortæller HooXi.

Du kan aldrig gøre alle glade, og der er altid nogen, der har en vild mening eller idé eller konspirationsteori.
Du kan jo se, at vi kan stå ved siden af hinanden i et interview til Cologne og grine, så er det heller ikke værre.

Altså, han er ikke den første, jeg går over til ved en afterparty. Det ville jeg godt indrømme.
Men derfra og så til at køre det op til, hvad folk gør det til, det er måske, du ved.

Altså, det er ikke sådan, at jeg har lyst til, at der sker noget ondt med ham eller noget som helst. Det er bare, du ved, han giver en sviner, og han får en sviner, fair nok, sådan er det.
Jeg finder, at den bedste måde at tackle sådan noget på er at lave lidt sjov med det.

G2 blev kåret som 2023's næstbedste hold af HLTV, kun overgået af Vitality.

Holdet formåede også at vinde både IEM Katowice og IEM Cologne, der er de to største turneringer foruden majoren, men alligevel er det ikke alle, der klapper i hænderne over G2 eller mener, at projektet er lykkedes.

Selvom HooXi godt kan forstå frustrationen blandt fans, så mener han at folk er for hårde ved G2.

Jeg synes, at folk har en hukommelse, der er ret vild i CS-scenen. Du er ikke bedre end din sidste turnering, og sådan er det.
Jeg forstår godt, at frustrationen kommer fra, at vi ikke kontinuerligt er i finaler og så videre. Vi har vundet alle finaler, vi nogensinde har været i, men vi har så også kun været i tre.

Men jeg synes, at folk er for hårde ved os. I forhold til, hvis du kigger på året som helhed, synes jeg faktisk, at vi har gjort et fint stykke arbejde.
Og som du også selv siger, altså, jeg tror ikke, at G2 nogensinde har haft et mere succesfuldt år end i år, og så ligger folk rigtig meget i, at okay, så er der nogen, der vinder én major.

HooXi lægger dog ikke skjul på, at en majorsejr er øverst på ønskelisten, selvom der er flere hold med en majorpokal, end der er hold, som har vundet både Katowice og Cologne i samme år.

Awards er lidt en joke

Selv med kåringen som det næstbedste hold og triumferne ved IEM Katowice og IEM Cologne var det ikke nok til, at HooXi blev nomineret til prisen som årets IGL ved HLTV Awards.

Vinderen, franske apEX, gav til gengæld et personligt shoutout til danskeren under sin takketale, og brugte ham som eksempel på, at IGLs ikke får nok anerkendelse. Her påpegede han, at sidste gang G2 vandt en turnering, før HooXi kom til, var i 2017, hvor apEX selv var på holdet.

Jamen, det var da pænt gjort af ham, men altså, i sidste ende, hvis du kan vinde Katowice og Cologne samme år og ikke engang blive nomineret, så føler jeg bare, at så er den pris ikke noget værd.
Ikke for mig. Jeg synes bare, det er en joke.

Det er jo det samme med vores coach Swani. Han vinder vitterligt det samme, og det er endnu sværere at vurdere ham fra communitiets side, end det er at vurdere mig, for du har alligevel stats at kigge på ved mig, og det har du ikke ved ham.

Så allerede da jeg så, at han ikke var med, så tænkte jeg, at så kan det også være ligegyldigt.

G2 spiller deres næste kamp ved BLAST Premier Spring Groups 2024 kl. 12:00 mod NAVI. Vinderen er sikret en top 2 placering i gruppen.

G2
1 - 2
Natus Vincere
Alle maps
G2 K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Ilya 'm0NESY' Osipov 55 - 42 +13 81.3 78.1% 1.24
Nikola 'NiKo' Kovač 58 - 44 +14 80.3 71.2% 1.14
Nemanja 'nexa' Isaković 38 - 53 -15 64.9 67.1% 0.78
Danmark Rasmus 'HooXi' Nielsen 34 - 51 -17 50.2 69.9% 0.76
Nemanja 'huNter-' Kovač 33 - 54 -21 51.7 54.8% 0.66
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 58 - 46 +12 85.5 75.3% 1.27
Mihai 'iM' Ivan 58 - 44 +14 85.0 74.0% 1.24
Ihor 'w0nderful' Zhdanov 59 - 37 +22 71.2 76.7% 1.19
Justinas 'jL' Lekavicius 36 - 45 -9 54.0 74.0% 0.87
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 31 - 47 -16 61.1 69.9% 0.82

Interviewet med HooXi blev foretaget på mediedagen til BLAST Premier Spring Groups 2024 d. 21. januar.

#1(Med 0 svar)
23. januar 2024 kl. 11:29
spoof
W hooxie
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.