HyperioN-stjerne: "Jeg er blandt de bedste spillere i 2. division"

HyperioN er kommet godt fra start, men står over for en stor prøve tirsdag.

Transfervinduet i POWER Ligaen nærmer sig med hastige skridt, og denne uge markerer sidste spilleuge, inden der er transferpause.

Et af de hold, som formentligt ikke har flere udskiftninger i vente er HyperioN fra 2. division, da holdet har vundet hele syv af de første otte kampe og ligger nummer et i øjeblikket.

Det skyldes dog ikke svage modstandere, da holdets stjerne, Damsi, faktisk mener, at 2. division A, hvor holdet spiller, er den sværeste af de to.

Jeg vil helt sikkert sige, vi er kommet i den hårdeste 2. division, hvis man sammenligner med den anden, men det har ikke gjort, at vi ikke har vundet vores kampe. Personligt vil jeg sige, at MASONIC Academy er det eneste hold, der er bedre end os, men alt kan selvfølgelig ske, når det er Bo1.

Mens HyperioN formenligt føler, de har fundet en solid startfemmer, så kan det være, der er hold længere oppe i rækkerne, der har fået øje på nogle af HyperioN-spillerne.

Særligt Damsi har imponeret med en meget imponerende rating på 1.45 efter de første otte kampe, mens han i en enkelt kamp mod XI Akademi leverede en af de højeste ratings i ligaens historie med en rating på 3.40.

Selvtilliden fejler da heller ikke noget for den 19-årige spiller, som ligger nummer tre på Dust2.dks Performance Center over ratings i 2. division.

Jeg vil helt sikkert sige, at jeg er blandt de bedste spillere i 2. division. Den eneste, som jeg føler er bedre end mig, er Logic fra MASONIC Academy.

Over for Dust2.dk fortæller Damsi, at holdet drømmer om en top 3-placering, så de kan kæmpe med om oprykning allerede i denne sæson.

Den drøm kan komme en del tættere på, hvis HyperioN besejrer deres nærmeste forfølger, MASONIC Academy, tirsdag aften i et vaskeægte sekspointsopgør.

Som jeg også skrev før, så kan alt ske i en Bo1. På papiret er MASONIC Academy bedre end os, men jeg tror på os og føler, at vi godt kan slå dem i aften, fortæller Damsi og uddyber.

Jeg tænker, vi skal gå ind og spile vores eget spil mod MASONIC, da det er det, der har virket mod alle de andre hold, og så skal man huske på, at vi kun har trænet sammen i en uge.

Stillingen i 2. division:

Selvom at HyperioN ikke er på Dust2.dks streamplan for tirsdag, så kan man alligevel følge deres opgør mod MASONIC, da kampen bliver streamet af yacib.

Sådan sender Dust2tv tirsdag:

18:00 - Danmark IMA PROBLEM vs. Danmark Atlantic
19:00 - Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Sashi Esport
20:00 - Danmark Esport Harte Omega vs. Danmark XI Nordcom
21:00 - Danmark Maknitude vs. Danmark Floki Esport
22:00 - Danmark E20 vs. Danmark Fluxile

#1(Med 0 svar)
7. februar 2024 kl. 12:13
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Han er ikke engang top20 spiller i dpl a
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.