casle har hjulpet ECSTATIC under RMR-turneringen
I løbet af RMR-turneringen har casle nemlig hjulpet ECSTATIC-mandskabet med at lave forberedelse af modstanderne, lavet nye strategier for pistolrunderne og så videre.
Tilbage i december stoppede casle samarbejdet med Astralis, og den danske træner er ikke længere en del af den danske esportmastodont. Der har derfor ikke været nogen interessekonflikter.
Det bekræfter han overfor Dust2.dk, da vi kontakter ham for at høre, om han har hjulpet ECSTATIC til RMR-turneringen og i så fald på hvilken måde.
Det er rigtigt, jeg har hjulpet ECSTATIC. Det har været med forberedelse af modstandere, gameplan og nogle pistolrunder og så videre, udtaler casle til Dust2.dk og uddyber:
Så meget af det en træner normalt ville bidrage med. På den måde har jeg kunne aflaste spillerne en smule på det tunge arbejde.
Den danske træner har en fortid med flere af spillerne på ECSTATIC-holdet, blandt andet med kraghen og Queenix fra sin tid i MASONIC.
Ligesom i MASONIC-tiden har casle derfor også forsøgt at give nogle råd til spillerne. Det endte som bekendt med at gå ret godt, da holdet torsdag kvalificerede sig til majoren.
Jeg har selvfølgelig også forsøgt at give nogle gode råd med på vejen. Så jeg er selvfølgelig virkelig glad for, at de endte med at gå videre. Specielt efter kampen imod Apeks, som jeg også følte, de fortjente at vinde.
Om det bliver til et permanent skifte til ECSTATIC, må tiden vise, fortæller casle, der dog ikke lægger skjul på, at det er et hold, der betyder utrolig meget for ham.
Om det kunne blive permanent, det må tiden vise. De er helt sikkert et hold, hvor hjertet ville være det rigtige sted. Jeg synes også, de har et kæmpe potentiale, hvilket man også har kunne se nu her til RMR'en, slutter casle.